Spring til indhold

Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske engagement i Afrika

 

 

Foto: Scanpix

Danmark har et bredt og betydeligt engagement i Afrika med en tilsvarende bred udenrigspolitisk indsats på sikkerheds- og stabiliseringsdagsordenen.

Gennem udviklingen af vores alliancerelationer, blandt andet med de regionale afrikanske institutioner, såsom den Afrikanske Union og den Afrikanske Udviklingsbank, samt bilateralt, arbejder Danmark for at fremme demokrati, et demokratisk mind-set landene imellem, menneskerettigheder og international retsorden.

Danmark deltager aktivt i det internationale samarbejde for at sikre fred, sikkerhed og international retsorden. Det sker i en klar erkendelse af, at vores sikkerhed også påvirkes af begivenheder i vores sydlige nærområder og samtidig er afhængig af den udvikling, der udspiller sig langt fra vore grænser. Et helt centralt fokus for Danmarks Afrikapolitik er fremme af sikkerhed og stabilitet i Sahelregionen og på Afrikas Horn.

Senest er migrationsdagsordenen et klart udtryk for det brede sikkerhedskompleks, der er tale om mellem Afrika og Europa/Danmark. Et kompleks der understreger behovet for samtænkte tilgange, der kobler helt afgørende sammenhænge mellem særligt sikkerhed og udvikling.

Danmarks internationale engagement er bredspekteret og omfatter bl.a. udsendelse af militære bidrag, politi og civile eksperter, herunder humanitære nødhjælpsarbejdere. Gennem Freds- og Stabiliseringsberedskabet kan Danmark med kort varsel stille med eksperter til konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver og til at fremme demokrati over alt på kloden.

Danmark har endvidere en række regionale freds- og stabiliseringsindsatser, der koordineres i samarbejde med bl.a. Forsvarsministeriet og Justitsministeriet. I Afrika er de regionale freds- og stabiliseringsindsatser centreret omkring programmerne for Afrikas Horn og Sahelregionen.

Læs mere om Danmarks politik i skrøbelige stater, herunder om indsatser under Freds- og Stabiliseringsfonden her.

Læs mere om Danmarks generelle sikkerhedspolitik her.

Kontakt

Afrikakontoret (AFR)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K

 

E-mail: afr@um.dk
Tlf: (+45) 33 92 00 00
Fax: (+45) 32 54 05 33