Spring til indhold

Vidensbaseret vækst og udvikling

Grønland spiller i dag en fremtrædende rolle i international forskning på grund af de unikke muligheder for at undersøge processer af global betydning, herunder klodens geologiske udviklingshistorie, naturlige klimavariationer og den globale opvarmning. Interessen for arktisk forskning har i de senere år været stærkt stigende, hvilket bl.a. har givet sig udslag i store nationale og internationale forskningsprogrammer og for øgede arktiske forskningsmidler fra bl.a. Nordisk Ministerråd og EU. Nordisk, europæisk og bredere internationalt forsknings- og uddannelsessamarbejde vil også fremover have høj prioritet.

Den globale opvarmning påvirker Arktis direkte, herunder den grønlandske indlandsis, havisen og havstrømme, som igen har vidtrækkende konsekvenser for den globale klimaudvikling. Klimaændringerne har imidlertid også direkte konsekvenser for Arktis i form af ændrede forudsætninger for fisker- og fangererhvervet, mulighederne for minedrift og udnyttelse af kulbrinteressourcer samt sejladsmulighederne for turisme og transport.

Grønland byder således på enestående muligheder for forskning, både naturmæssigt, geografisk, biologisk og i samspillet mellem natur og mennesker. Det er afgørende, at forskning i og overvågning af indlandsisen samt forskning i klima- og miljøprocesserne i Arktis formidles og anvendes internationalt. Det er samtidig vitalt, at resultater af forskning kan anvendes af befolkningen i Arktis for at understøtte den hastige kulturelle, sociale, økonomiske og erhvervsmæssige udvikling, som andre befolkninger har haft generationer til at tilpasse sig. Derfor skal det i højere grad sikres, at arktiske forskningsresultater formidles, så de også kommer de arktiske befolkninger til gode, ikke mindst de arktiske oprindelige folk. Her vil samfundsvidenskabelig forskning og sundhedsforskning spille en central rolle.

Færøerne ligger ved hovedindgangen til Arktis. Henved 90 pct. af den totale oceane varmetransport mod Arktis strømmer gennem dette område, og varmen, der herved bringes ind i Arktis, holder store havområder fri for is og langt varmere, end de ellers ville have været. Dermed skabes grundlaget for de enorme pelagiske fiskebestande, der udnytter områdets fødemulighed, og de omkringliggende landområder holdes varmere end gennemsnittet for breddegraden. I de arktiske og subarktiske have afkøles vandet, hvorefter det meste synker og vender tilbage til verdenshavene som en kold bundstrøm, der transporterer kuldioxid, ilt og varme fra atmosfæren ned i de dybe vandmasser, som er forudsætningen for alt dyreliv i dybet. Dette koblede system af havstrømme er afgørende for sammenhængene mellem verdenshavet, det globale klima og ikke mindst Arktis, men det er drevet af følsomme mekanismer og sammenhænge, der let kan blive svækket, efterhånden som Arktis opvarmes. Det internationale forskningsmiljø har lagt betydelige ressourcer i at kortlægge strømmønstrene, følge deres ændringer og udarbejde metoder til at forudsige deres udvikling og fremtidige indvirkning på klima, levende ressourcer og mennesker. Kongeriget vil søge at spille en aktiv og ledende rolle i fortsættelsen af denne forskningsindsats.

Der er i Rigsfællesskabet en lang tradition for arktisk forskning og tæt samarbejde om at løfte udfordringerne. Danske, grønlandske og færøske universiteter og forsknings- og videnmiljøer indgår i og bidrager til en lang række internationale forskningsprojekter indenfor en bred vifte af palæoklimatiske undersøgelser, forskning i arktiske økosystemer, oceanografi, glaciologi, geofysik, geologi, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab, ligesom en række overvågningsprogrammer og arktiske forskningsstationer indgår i den essentielle overvågning af klimaeffekterne i Arktis.

En fælles forskningssatsning som det dansk-grønlandsk-færøske kontinentalsokkelprojekt giver foruden indsamling af data om havbunden også muligheder for følgeforskning inden for andre fagområder.

Forskning i arktisk teknologi, som foregår primært på Center for Arktisk Teknologi i Sisimut i Vestgrønland i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er et andet område med særlige muligheder, bl.a. ift. krav til energisystemer med vedvarende energi i Arktis og udvikling af arktisk infrastruktur.

I 2009 oprettede Videnskabsministeriet og Grønlands Selvstyre et tværvidenskabeligt klimaforskningscenter i Nuuk. Klimaforskningscenteret fungerer i et partnerskab mellem Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG), Grønlands Naturinstitut og Grønlands Universitet. Centeret fokuserer på grundlæggende viden om klimaet i Arktis og effekterne af klimaændringerne, herunder behov for forebyggelses- og tilpasningsstrategier, og har i dag tilknyttet ca. 80 grønlandske, danske og internationale forskere på fast eller løsere basis.

Nordisk, europæisk og bredere internationalt forsknings- og uddannelsessamarbejde vil have høj prioritet. Danske og grønlandske forskere deltager eksempelvis i det nordiske topforskningsinitiativ om klima, miljø og energi, som er et af Nordisk Ministerråds globaliseringsinitiativer. Kongeriget støtter desuden driften af University of the Arctic - en sammenslutning af cirkumpolare universiteter, der arbejder på at udbyde en rig variation af relevante kurser for arktiske studerende. Bilateralt udgør uddannelse, sprog og forskning centrale elementer i Joint Committee samarbejdet mellem Grønland, USA og Danmark - og Grønland indgår i stigende omfang i perspektivrige bilaterale forsknings- og uddannelsessamarbejder, for eksempel med Canada.

Forskning og uddannelse hænger tæt sammen - og skal være nært forbundet med den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling. Eksempelvis oprettede Naalakkersuisut i januar 2011 en ny råstofskole ved en omdannelse af Mine- og Entreprenørskolen i Sisimut. Råstofskolen skal fungere som videncenter for hele råstofområdet og udvikle uddannelsestilbud inden for olieindustrien. Grønlands Selvstyre iværksætter desuden løbende initiativer, hvor forskning anvendes til uddannelse af befolkningen. Blandt andet er der i regi af samarbejdet med USA iværksat en sommerskole i Kangerlussuaq, hvor udenlandske forskere underviser elever på gymnasie-niveau i naturvidenskabelige forskningsemner. Endelig modtager Grønland som en del af den eksisterende partnerskabsaftale med EU ca. 25 mio. euro årligt i budgetstøtte til uddannelsessektoren, særligt målrettet den ekstraordinære uddannelsesindsats, hvor de samfundsmæssige behov er størst.

Det vil fortsat være en central prioritet gennem uddannelsestiltag at understøtte den fremadrettede økonomiske og samfundsmæssige bæredygtighed. Udover råstofområdet vil også tiltag i forhold til de nye muligheder og udfordringer på det maritime område stå centralt.

• Kongeriget vil fastholde den internationalt førende position inden for en række forskningsområder vedrørende Arktis, og vil fremme national og international arktisk forskning.

• Kongeriget vil arbejde for at fremme danske, grønlandske og færøske videninstitutioners deltagelse i internationale forsknings- og overvågningsaktiviteter. Dette omfatter bl.a. kvantificering af de globale og regionale effekter af klimaændringer i Arktis, herunder hvordan arktiske økosystemer, havisen og iskapperne reagerer på klimaændringer samt klimaændringernes konsekvenser og betydning for befolkninger og samfund i og udenfor Arktis.

• Forskning og overvågning i Arktis er ressourcemæssigt og logistisk meget krævende, og der skal derfor fortsat anspores til internationalt samarbejde om sådanne projekter samt tilstræbes smidig administration i forhold til adgang til områderne og mindst mulige administrative byrder for projekterne.

• Forskningen i Arktis skal yderligere kunne medvirke til at understøtte den kulturelle, sociale, økonomiske og erhvervsmæssige udvikling. Viden og data skal i højere grad opbygges, forankres og også anvendes i Arktis, hvorfor partnerskaber inden for f.eks. forskning i naturressourcer og bredere samfundsvidenskabelige emner vil blive prioriteret. Den omfattende forskning ved udenlandske forskere skal i højere grad formidles til de relevante institutioner og samfund.

• Inden for Kongeriget skal samarbejdet mellem forskningsinstitutioner til stadighed konsolideres og udvikles, og forskere skal være bekendte med foreliggende muligheder for at søge midler til arktisk forskning. Kontinuitet og stabilitet i forskningsmiljøet skal sikres, bl.a. gennem gode muligheder for rekruttering af unge forskere.

• For Grønland er det en målsætning, at mindst 2/3 af en ungdomsårgang i 2020 opnår en kompetencegivende uddannelse, ligesom Naalakkersuisut vil prioritere supplerende efter- og videreuddannelse i lyset af nye behov. Særligt vil Naalakkersuisut udvikle nye uddannelsestilbud på råstofområdet, så Grønland fremover i øget omfang vil kunne tilbyde relevant og kvalificeret arbejdskraft inden for offshore- og mineralindustrien.

• Mulighederne skal overvejes for tættere inddragelse af grønlandske borgere i forsvarets uddannelser og opgaveløsning, herunder skræddersyede forløb i Grønland med vægt på det maritime område.

• Internationalt uddannelses- og udvekslingssamarbejde vil være en strategisk prioritet for Grønland, herunder særligt med USA og Canada samt med EU, hvor en ny fase i partnerskabet yderligere kunne inddrage erhvervstilpasnings- og/eller omskolingstiltag.