Spring til indhold

Råstoffer og vedvarende energikilder i Arktis

Læs mere om råstoffer og vedvarende energikilder i Arktis 

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier. GEUS foretager endvidere kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de nævnte forhold. GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, klima-, energi- og råstofmæssige spørgsmål og deltager i udførelsen af myndighedsopgaver inden for disse områder. GEUS er nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private. GEUS’ opgaver i forhold til Grønland er overordnet fastlagt i selvstyreloven og er beskrevet i råstofloven for Grønland.

 

Grønlands satsning på vedvarende energi

I 1990 var andelen af vedvarende energi i Grønland nær 0, men siden 1993 har Grønlands Selvstyre årligt investeret gennemsnitligt ca. 1 pct. af BNP i udviklingen af vandkraft og anden vedvarende energi. I dag udgør vedvarende energi 60 pct. af den offentlige energiforsyning via energiforsyningsselskabet Nukissiorfiit. Når Ilulissat vandkraftværk bringes i drift forventeligt i 2013, stiger andelen til ca. 70 pct.

De grønlandske vandkraftværker:

  • Buksefjordsværket ved Nuuk (1992/2008) med en effekt på 45 MW;
  • Tasiilaq vandkraftværk (2005) med en effekt på 1,2 MW;
  • Qorlortorsuaq vandkraftværk (2008) med en effekt på 7,2 MW;
  • Sisimiut vandkraftværk (2009) med en effekt på 15 MW;
  • Ilulissat vandkraftværk (indvies i 2013) vil have en effekt på 22,5 MW.

Igennem den grønlandske finanslovskonto til Støtte for Forskning og Udvikling af Vedvarende Energi støttes en række konkrete projekter, herunder opsætning af solpaneler og vindmøller, opsætning af fjernaflæsere samt formidling om vedvarende energi. Der er siden 1993 investeret i gennemsnit 1 pct. af BNP årligt på udvikling og etablering af vandkraft.

 

Grønlands strategi på mineralområdet

Naalakkersuisuts strategi og handlingsplaner for efterforskning og udnyttelse af hårde mineraler er beskrevet i sektorplanen ”Mineralstrategi 2009”. Hovedmålsætninger i strategien er, at alle projekter skal gennemføres samfundsmæssigt bæredygtigt, herunder skal sikres, at:

  1. Samfundet får en konkurrence-dygtig andel af overskuddet ved udvinding.
  2. Grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder anvendes i størst muligt omfang.
  3. Alle råstofaktiviteter gennemføres sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt.
  4. Befolkningen sikres medindflydelse og viden i forbindelse med udvikling af råstofsektoren.
  5. Udviklingen sker med respekt for grønlandske værdier.

 

Kritiske metaller/sjældne jordarter og forekomster i Grønland

Et råstof/mineral betragtes som ’kritisk’, hvis det anvendes til funktioner hvortil der ikke er andre tilfredsstillende alternativer. Et givet mineralsk råstofs kritikalitet er dynamisk og bestemmes af leveringsmulighederne, efterspørgsel og af mulighederne for genbrug af råstoffet. Ny teknologi kan ændre behovene. Tidsrummet fra efterforskning til åbning af en ny mine vil almindeligvis ikke være under 10 år; mineindustrien har derfor vanskeligt ved at respondere på behov for nye råstoffer i den takt markedet ønsker det. Der kan være forskellige årsager til at det kan være svært at fremskaffe et givent råstof, eksempelvis:

  1. Geologiske forhold;
  2. Tekniske forhold;
  3. Sociale forhold;
  4. Politiske forhold, og
  5. Økonomiske forhold – med andre ord om råstoffet er tilgængeligt for markedet.

 

Olie- og gasaktiviteter i Grønland

Høje standarder for aktiviteterne
I forbindelse med efterforskning efter eller udnyttelse af olie- og råstofforekomster reguleret af Grønlands råstoflov skal rettighedshaveren sikre, at sikkerheds-, miljø- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er praktisk og rimeligt muligt.


Råstofdirektoratets retningslinjer og godkendelsesvilkår bygger i høj grad på de norske NORSOK standarder, der fastsætter hvordan rettighedshaver kan efterleve bedste internationale praksis i forbindelse med konkrete operationelle procedurer og praksisser. Råstofdirektoratet fører efter internationale standarder streng kontrol med overholdelsen og suppleres af en beredskabskomite bredt sammensat af rigsmyndigheder (herunder Forsvaret og Søfartsstyrelsen) og grønlandske myndigheder. Beredskabskomiteen overvåger de forholdsregler rettighedshaveren træffer og har til opgave at koordinere myndighedernes indsats i ulykkes- og katastrofesituationer på offshoreanlæg.


Der bliver således alene givet tilladelse til efterforsknings- eller udnyttelsesaktiviteter såfremt Naalakkersuisut er fuldt forvisset om at aktiviteterne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og der stilles høje krav til rettighedshaverne om egen kapacitet til at kunne håndtere ulykkes- og katastrofesituationer. I henhold til Råstofloven ligger ansvaret for oprydning og erstatning altid hos skadeforvolder, hvorfor der stilles en række efter international målestok meget høje krav om finansielle garantier og forsikringer i forbindelse med olie- og råstofaktiviteter.


Inden nye offshore områder bliver udlagt som olie/gas licens-udbudsområder iværksætter Naalakkersuisut udarbejdelse af strategiske miljøvurderinger med det formål at sikre, at eventuelle olie/gasaktiviteter kan gennemføres på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. De strategiske miljøvurderinger udarbejdes på et videnskabeligt grundlag af Danmarks Miljøundersøgelser og Grønlands Naturinstitut. I forbindelse med ansøgning om udførelse af konkrete olie/gasaktiviteter, som kan antages at få en væsentlig indflydelse på miljøet, f.eks. efterforskningsboringer, er rettighedshaver forpligtet til at foretage en konkret vurdering af virkningen på miljøet (VVM). VVM-rapporten sendes i offentlig høring og skal godkendes af Naalakkersuisut inden ansøgningen om udførelse af aktiviteten kan godkendes.


I henhold til råstofloven skal selskaber der ønsker en udnyttelsestilladelse endvidere udarbejde en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB-redegørelse). Redegørelsen skal bl.a. beskrive anvendelsen af grønlandsk arbejdskraft og virksomheder i forbindelse med projektet, herunder hvorledes andelen af grønlandske medarbejdere og underleverandører kan forøges gennem uddannelse og kompetenceudvikling.

Samarbejdet med Cairn Energy
Skotske Cairn Energy’s prøveboringer efter olie i farvandet vest for Qeqertarsuaq og Nuussuaq-halvøen er pt. det mest fremskredne projekt, og samarbejdet mellem selskabet og myndighederne har været meget positivt. Selvstyret har i forbindelse med de jævnlige tilsyn med overholdelse af de høje sikkerhedskrav anvendt norske rådgivere, ligesom selvstyret har etableret samarbejde med den canadiske regering på området. Cairn Energy har også efterlevet de grønlandske myndigheders høje krav om finansiel sikkerhedsstillelse i tilfælde af en ulykke eller olieudslip samt et stort miljøberedskab. Cairn Energy, de berørte kommuner og Grønlands Selvstyre har endvidere indgået en samarbejdsaftale om anvendelse af hjemmehørende arbejdskraft i fremtiden, herunder påbegyndelse af initiativer til udvikling af relevante uddannelser som led i selvstyrets bestræbelse på videst mulig anvendelse af fastboende arbejdskraft og lokale virksomheder i fremtiden.

Licenshavere på olie- og gasområdet i Grønland
Der er pr. 1. januar 2011 20 aktive eneretstilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie og gas i havet ved Grønland. I løbet af 2012-2013 gennemføres en udbudsrunde dækkende offshore Nordøstgrønland. Der er stor interesse fra en række forskellige selskaber og per januar 2011 tæller licenshaverne: NUNAOIL(Grønland), DONG (DK), Maersk Oil (DK), ExxonMobil (US), Chevron (US), Husky (CAN), Cairn Energy (UK), PA Ressources (SVE), ConocoPhillips (US), Shell (NL), Statoil (NOR), GDF Suez (FRA) og Petronas (Malaysia).

 

Olieaktiviteter på Færøerne

Høje standarder for aktiviteterne
Udførelse af efterforskningsaktiviteter på Færøerne sker hele tiden under hensyntagen til miljøet og det eksisterende fiskerierhverv. Sikkerhedsregelværket er på højde med f. eks. de danske, norske og britiske. Der stilles herunder krav til licenshavere om kompetencer teknisk og økonomisk som en del af deres ansvar. Endvidere skal efterforskningsaktiviteten altid leve op til bedste praksis i industrien og være tilpasset omstændighederne på den specifikke borelokation. For at være opdateret på udviklingen i sikkerhedsanliggender er Færøerne medlem af NSOAF (North Sea Offshore Authorities Forum), en sammenslutning af offshore sikkerhedsmyndighederne i lande i Vest Europa med en olieindustri. Da efterforskningsaktiviteten på færøsk sokkel ligger geografisk tæt op ad aktiviteten i britisk og norsk farvand, er også den beredskabsmæssige aktivitet baseret på beredskabsudstyr på henholdsvis britisk og norsk sokkel. Dette stiller i stor udstrækning beredskabet på færøsk sokkel på højde med beredskabet i Norge og UK.


Myndighedsansvaret for olieboringer på Færøerne
Det færøske erhvervsministerium har overordnet ansvar for efterforskningsaktivitet på Færøerne. Den daglige administration er delegeret til Jarðfeingi (Færøernes Direktorat for Geologi og Energi), der desuden varetager det offentliges geologiske interesser, og tillige har en rådgivende funktion i forhold til energispørgsmål. Umhvørvisstovan (Miljøkontoret) er ansvarlig for den færøske havmiljølov og det færøske Marine Rescue Coordination Centre (MRCC) Torshavn har ansvar for koordinering i forhold til hændelser offshore.


Olieselskaber aktive på Færøerne 
Atlantic Petroleum (FO), Cieco (Korea), Dana Petroleum (UK), DONG (DK), ENI (ITA), Exxon Mobil (US), Faroe Petroleum (FO), First Oil Expro (UK), OMV (Østrig), Sagex Petroleum (NOR), Statoil (NOR).