Spring til indhold

Danidas Verdensbilledlegat

Danidas Verdensbilledlegat er finansieret af Danidas Oplysningsbevilling. Hvert år uddeles 10 legater. En jury vælger hvert år et nyt tema for historierne. I 2014 var temaet: "Ung og modig"

Juryen har i år valgt at præmiere følgende tre film:

1. pladsen gik til ”Ørnejægerne”

Produceret af Alexander Jonassen og Jakob Pagel Andersen fra Roskilde Universitet

Filmen skildrer hverdagen for en dreng og hans far, som bor i den lille landsby Bokonbaevo. Faderen er en respekteret ørnejæger i Kirgisistan. Det ligger i kortene, at drengen skal følge i faderens fodspor for at kunne forsørge familien i fremtiden. Drengen er således prædestineret til at arbejde med ørnene.

2. pladsen gik til ”Pigerne med de 111 træer”

Produceret af Kirstine Jacobsen og Rikke Kolind Mathiassen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, TVM

I en indisk landbokultur, hvor pigebørn er uønskede, og hver fjerde familie bortgifter deres døtre, før de fylder 18, har et lille samfund fundet sin egen måde at gøre op med århundreders kønsdiskriminering og kvindekrænkelser. I Piplantri-landsbyen i Rajestan (Indien) planter de 111 træer hver gang en pige bliver født, mod at forældrene skriver under på en kontrakt, der forpligter dem til at sørge for datterens skolegang og ikke at gifte hende bort, før hun er myndig.

3. pladsen gik til ”The A-Team”

Produceret af Jacob Kromann Lennheden fra Copenhagen Business School '15 og Frederik Georg Reventlow fra KU SCIENCE, Frederiksberg Campus (KVL

Tracy Wankio, Mercy Sigey og Joyce Njeri er tre seje 17-årige piger fra Nairobi, Kenya, som har taget programmering i skolen og forsøger at bruge deres kompetencer i kampen mod krybskytteri. Det er historien om tre unge, kvindelige, afrikanske computerprogrammører, der opererer i en verden, som man normalt forbinder med vokse hvide mænd. Historien udfordrer mange af de forestillinger, som danske unge ofte har om Afrika.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: +45 33 92 00 00
um@um.dk      
Se mere om Verdensbilledlegatet på www.3world.dk og se flere film på http://verdensbilledlegatet.um.dk