Spring til indhold

Norden - sammen er vi stærkere

Indlæg af de nordiske samarbejdsministre i Fyens Stiftstidende

I disse dage mødes et stort antal nordiske parlamentarikere og ministre til Nordisk Råds 66. session i Stockholm. På dagsordenen er nordiske spørgsmål af fælles interesse – lige fra Arktis til miljø, uddannelse og befolkningernes sundhed.   

Det er blevet sagt, at det nordiske samarbejde med sine mange år på bagen burde sendes på pension. Det nordiske samarbejde er blevet kaldt en papirtiger og en kaffeklub. Er det nordiske samarbejde fortsat relevant i 2014? 

Hertil vil vi gerne svare et klart og rungende JA.  

Det regionale samarbejde i Norden er unikt i verden. Det er unikt, at parlamentarikere fra hele Norden i disse dage låner Sveriges Riksdag og debatterer med hinanden – og med hinandens regeringer og statsministre. 

Men det nordiske samarbejde er langt mere end en arena for debat. De store resultater fra samarbejdets første tid tager vi efterhånden for givet. Pasunion, socialkonvention og fælles nordisk arbejdsmarked er nordiske løsninger der har været et forbillede for samarbejdet i EU. Og de bruges fortsat hver eneste dag af nordiske borgere, som ønsker at studere i et andet nordisk land, eller som har mistet deres job og finder nye muligheder på den anden side af grænsen. 

Det nordiske samarbejde er langt mere end fortidens sejre. Vi skaber fortsat nye fælles løsninger til gavn for de nordiske borgere. Miljømærket Svanen og nøglehullet hjælper nordiske forbrugere med at vælge grønt og sundt. Svanen er samtidig symbol på Nordens store indflydelse på international miljøpolitik – en indflydelse som vi har opnået, netop fordi vi har arbejdet sammen. På samme vis har vi sammen forhandlet aftaler på plads med over 40 af verdens skattely – og på den måde sikret milliarder i skatteindtægter, som ellers ville være forsvundet i disse skatteparadiser.  

Samtidig sikrer en mindre synlig men mindst lige så vigtig løbende erfaringsudveksling og samarbejde på en lang række områder en højere kvalitet og større effektivitet i de nationale løsninger. Fx ligger et stort fællesnordisk samarbejde om næringsstofanbefalinger bag de kostråd, som nationale myndigheder fremmer i hvert af de nordiske lande.     

For sammen er vi stærkere. Sammen kan vi udrette mere end hver for sig. 

Som ministre for det nordiske samarbejde er vores vision et nordisk samarbejde, som arbejder for at realisere et grænseløst, et innovativt, et synligt og et udadvendt Norden. Vi vil et Norden, hvor vi sammen skaber optimale forudsætninger for, at vore borgere og virksomheder kan bevæge sig frit mellem de nordiske lande. Hvor vi i fællesskab håndterer konkrete udfordringer, når det giver mening – fx i forhold til højtspecialiserede sundhedstilbud og fælles forskningsindsatser. Hvor vi profilerer Norden globalt og udnytter det nordiske varemærke ude i verden – for jo længere væk man kommer, jo bedre giver det mening at profilere Norden fremfor hvert enkelt land for sig, fordi befolkningerne faktisk kender Norden bedre end det enkelte nordiske land. Og hvor vi fortsat udnytter vore fælles styrkepositioner i internationalt samarbejde – fx i de globale klimaforhandlinger og i EU når det er relevant. 

For ude i verden taler man faktisk meget om Norden – ja man taler endda om den nordiske supermodel som et eksempel til efterfølgelse, når lande skal håndtere fremtidens samfundsudfordringer. Rapporten ”The Nordic model – challenged but capable of reform” konstaterer, at her i Norden må vi være indstillet på reform, hvis den nordiske model også i fremtiden skal være et eksempel til efterfølgelse.    

Det gælder også, hvis vi skal opnå målene om et grænseløst, et innovativt, et synligt og et udadvendt Norden. Så er der behov for et dynamisk nordisk samarbejde som fortsat fornyer sig. Ideer skal følges af handling, og vi skal levere synlige og målbare resultater, som er relevante for Nordens borgere.  

Derfor har vi i det nordiske samarbejdsministerråd taget beslutning om at modernisere det nordiske samarbejde. Vi skal have fokus på det, som optager de nordiske regeringer og befolkninger. Vi skal sikre en fornuftig anvendelse af de nordiske skatteindtægter som er blevet investeret i det nordiske samarbejde. Og vi skal sikre at resultaterne skabes via et effektivt samarbejde uden unødig bureaukrati og langsommelige processer.  

I en tid hvor blandt andet globalisering, aldrende befolkninger, klimaforandringer og økonomisk krise udfordrer de nordiske velfærdssamfund, og hvor vi desværre ser et øget regionalt konfliktniveau og en stigende terrortrussel, skal vi ikke sende det nordiske samarbejde på pension. Tværtimod skal vi styrke og fokusere samarbejdet.

Det er det, vi som nordiske samarbejdsministre sammen arbejder for nu under islandsk formandskab og i 2015, hvor Danmark har formandskabet for Nordisk Ministerråd, men også i tiden frem.