Spring til indhold

Vi kipper med flaget for det nordiske samarbejde

Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) og formand for Nordisk Råds danske delegation Bertel Haarder (V)

Hvorfor er der nordisk svaneflag på de københavnske busser i dag? Svaret er: Vi fejrer Nordens dag. Næste spørgsmål der melder sig: Hvorfor skal vi fejre det?

Der er der mange gode grunde til. Vi har holdt fred med hinanden i 200 år. Vore samfundsmodeller berømmes over hele verden. Norden er første skridt, når virksomheder vil forsøge sig i udlandet. Vi beriger og styrker hinanden i kraft af sprog- og kulturfællesskabet. Og nu samarbejder vi også om forsvar og udenrigspolitik, hvad vi blandt andet af hensyn til Finland ikke kunne under den Kolde krig.

Samarbejdet koster kun hvert enkelt nordisk borger 40 kr. om året. Det er billigt, når vi gransker, hvad vi får for pengene.
Det nordiske samarbejde er med i vores hverdag fra Svanemærket til nordisk film og TV produktion, nordisk mad, nordisk mode osv.

Vi taler så meget om de hurtigt voksende markeder i Brasilien, Rusland, Indien, Korea osv., men nærmarkederne i de nordiske lande er lettere at gå til, især for små og mellemstore virksomheder.

Dansk Erhverv har beregnet, at de nordiske lande repræsenterer en stor købekraft med sine 26 mio. købedygtige forbrugere. I 2012 stod de nordiske lande for 21 pct. af Danmarks samlede eksport svarende til 213 mia. DKK. Det er en imponerende stor del. Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked, og Norge er det største, målt pr. indbygger. Samtidig vil det nok overraske de fleste, at de nordiske lande har en samlet økonomi, der svarer til den russiske på trods af, at det samlede indbyggertal kun udgør 15 pct. af Ruslands. Vi er dygtige og flittige nationer.

Markederne er konkurrenceprægede med kvalitetsbevidste forbrugere og virksomheder. Vi har store virksomheder, som efterspørger dygtige og fleksible underleverandører, der kan levere innovative løsninger til konkurrencedygtige priser. Der er med andre ord rigtig mange danske arbejdspladser, der nyder godt af de nordiske muligheder.

De nordiske lande er let tilgængelige. Ikke kun geografisk og logistisk, men også i relation til forretningskulturen, der på mange områder minder om den danske. Vi kan stole på hinanden, og et ord er et ord. Der er stærke kulturelle bånd – og fælles historisk samhørighed gennem århundreder fornægter sig ikke. Vi forstår hinanden og vægter de samme samfundsværdier – og udviser gensidig respekt. Danskere er også vellidte. Derfor er det ikke overraskende, at især små og mellemstore virksomheder ofte får deres første eksporterfaringer i et nordisk land.

Desværre er der fortsat alt for mange grænsehindringer, som generer virksomheder og personer, der gerne vil investere eller arbejde i et andet nordisk land. Disse barrierer koster årligt de nordiske lande et tab i økonomisk vækst, der overskrider en milliard kroner – mere end Nordisk Ministerråds samlede budget! Det er til gensidig gavn, når ledige norske job besættes med
borgere fra andre nordiske lande, ligesom det er til gensidig gavn, at virksomheder investerer i nabolandene.

Derfor er der bred politisk enighed om, at grænsehindringerne skal fjernes. Og det er ikke kun tomme ord. I foråret 2013 indgik regeringen og alle Folketingets partier en politisk aftale, som skal nedbryde grænsehindringer og sikre den frie bevægelighed imellem de nordiske lande. Aftalen er blevet et forbillede for de andre lande. De nordiske statsministre har pr. 1. januar nedsat et Grænsehindringsråd, der nu tager grundigt fat problemerne.

Grænsehindringer forsvinder desværre ikke fra den ene dag til den anden. Det er et fælles ansvar, der skal løftes bl.a. i samarbejde med erhvervslivet og lønmodtagerorganisationerne.

Norden er vigtig. Der er et kæmpe potentiale for tættere samarbejde. Det vil vi gerne flage for.