Spring til indhold

Fem veje til en aktivistisk udviklingspolitik

"I stedet for at skære ned på udviklingsbistanden skal vi øge og koncentrere indsatsen og invitere virksomheder, foreninger, skoler og den enkelte borger med i samarbejdet." Kronik i Berlinske 19. august af handels og udviklingsminister Mojens Jensen

Der foregår i disse år en global og ophedet værdikamp om fundamentale rettigheder. For kvinders ret til at råde over egen krop. For seksuelle minoriteters mulighed for at leve i tryghed. For fattige arbejderes adgang til anstændige arbejdsvilkår. Mod klimaforandringer. Mod religiøs ekstremisme. Kampene udspiller sig i FN, blandt organisationer og mellem regeringer, og dansk udviklingspolitik har en nøglerolle. Vi kan ikke reducere udviklingssamarbejdet alene til skoler og brønde til de fattige. Nej, vi vælger side og kampe.
 
Paradoksalt nok har vi borgerlige partier, som på den ene side påstår at stå på stærke værdier, men på den anden side ønsker voldsomme nedskæringer i Danmarks deltagelse i den globale værdikamp. Venstre og Dansk Folkeparti vil skære 2,5 milliarder kroner i vores udviklingssamarbejde og dermed i Danmarks mulighed for at fremme de værdier, som vi tror på. De samme partier, som tilslutter sig en aktiv udenrigspolitik, når det handler om militær oprustning mod fundamentalister og diktatorer, vil nedruste på Danmarks forebyggende arbejde for demokrati, menneskerettigheder og ansvarlig vækst i verden.
 
Det er at gå reaktionære kræfters ærinde. Og det er trist for det stærke samarbejde, som i dag kendetegner dansk udenrigs- og udviklingspolitik, hvor der senest har tegnet sig bred opbakning til en indsats mod den afskyelige ekstremisme fra IS i Irak. Nedskæringer på 2,5 milliarder kr. i vores bidrag til verden vil ikke gøre Syrien og Sydsudan til mere stabile områder. Det vil ikke skabe færre flygtningestrømme mod vores del af verden. Tværtimod.
 
Regeringen vil en anden vej. Den aktive udenrigspolitik har i årtier og under skiftende regeringer været kendetegnet ved en klar dansk stemme og loyalitet i internationale alliancer. Vi må én gang for alle erkende, at også fremtidens udviklingssamarbejde er et politisk redskab. Vi gør ikke bare godt for flest mulige – vi gør det rigtige på udvalgte kamppladser.
 
Jeg ønsker en aktivistisk udviklingspolitik, der er kendetegnet ved fem principper:
 
1. Vi skal føre kritisk dialog. Der er mange årsager til fattigdom. En af dem ser vi, når hele befolkningsgrupper afskæres fra sundhed, uddannelse og deltagelse og dermed ikke bidrager til væksten i et samfund. Derfor skal vi fremme de udviklingsprocesser, der kan gøre en ende på undertrykkelse. Også når der er modstand.
 
Når Danmark omdirigerer bistand fra Ugandas regering til lokale organisationer, der kæmper for homoseksuelles rettigheder, går vi op mod et stort flertal i den ugandiske befolkning. Fordi vi mener, at diskrimination er forkert. Vi trækker ikke stikket, men tager dialogen og opnår resultater.
 
Når Danmark i FN kæmper for pigers og kvinders ret til at bestemme over deres egen krop, er det, fordi vi tror mere på uddannelse og familieplanlægning end på invaliderende omskæring og isolerende barneægteskaber. Stærke konservative kræfter kæmper imod os, men vi skaber alliancer og holder fast.
 
Ingen kulturelle eller religiøse hensyn kan veje tungere end retten til et liv i tryghed og sundhed. Nogle vil kalde det imperialisme. Jeg kalder det humanisme. Og det er en grundpille i de danske udviklingspolitiske prioriteter, som et enigt folketing står bag.

 
2. Virksomheder skal fremme værdier. Når Danmark skaber bedre forhold for tekstilarbejdere i Bangladesh, handler det ikke bare om fattigdom. Det handler om, at vi tror på et sæt af arbejdstagerrettigheder og på virksomheders ansvar for det samfund, de er en del af.
 
Efter 50 års udviklingsbistand er en række lande nu spirende vækstmarkeder. Vores bistand har bidraget til, at danske virksomheder kan komme ind på nye markeder. Men danske virksomheder skal ikke bare eksportere varer, men også værdier. For eksempel inden for produktionsforhold og bæredygtige fødevarer. De kan med deres viden, erfaring og investeringer være med i en positiv udvikling, og det har de et ansvar for. Mange påtager sig det allerede som bærere af værdier, der rækker ud over blot produktion og omsætning.
 
Der er i stigende grad også tale om et konkurrenceparameter. Når vi arbejder for arbejdsrettigheder i verden, modarbejder vi pres på løn- og arbejdsforhold herhjemme. Og forbrugerne er helt bevidste om ansvarlig produktion og fair arbejdsforhold. Jeg forventer mig meget af virksomhedernes offensive partnerskab i den aktivistiske udviklingspolitik.
 
3. Udviklingssamarbejdet skal bygge på folkelig forankring. Vi har som befolkning fået international solidaritet ind med modermælken gennem vores kulturarv. Men også som børn gennem ulandskalenderens låger og oplysning i december. Gennem indsamlingsorganisationernes raslebøsser på dørtrinnet nogle søndage om året og Danmarks Indsamling lørdag aften foran TV-skærmene.
 
Et stort flertal af danskerne bakker op om udviklingssamarbejdet. Men vi skal blive bedre til at tydeliggøre netop de værdier, der ligger bag, og til at tage dialogen og debatten: Hvorfor prioriterer vi, som vi gør? Hvad opnår vi, og hvilke omkostninger har det? Er nogle værdier vigtigere end andre?
 
Vi politikere har et klart ansvar for at øge den folkelige forankring. Men de folkelige organisationer har også et ansvar med deres direkte linje til hundredtusindvis af frivillige og støttemedlemmer. Ikke kun når der skal samles penge ind, men med oplysning, debat og provokation. En ny folkeskole kan også løfte mere, og vores børn skal vide, at de kommer til at leve i en spændende og kompleks verden, som de har adgang til og mulighed for at påvirke. Den globale værdikamp skal ind i stuer og klasseværelser.

 
4. Danmark skal opnå indflydelse gennem vores engagement. Danmark har i mere end 35 år valgt at ligge i den absolutte top i verden, når det gælder bidraget til verdens fattige. Det handler først og fremmest om solidaritet og anstændighed. Men det står også klart, at Danmarks loyalitet i det internationale samfund giver os indflydelse og skaber resultater, der er langt mere vidtrækkende, end vores lands størrelse egentlig berettiger til.
 
Gennem årene har Danmark været vært for en række internationale konferencer og højniveaumøder om netop de værdier, vi ønsker at fremme. Senest har vi vundet værtskabet for verdens største konference om kvinders sundhed og rettigheder, Women Deliver. Siden Poul Hartling har flere danskere bestredet internationale topposter og gør det fortsat. Og vi har sat vores fingeraftryk på beslutninger og politiske tiltag i verden inden for blandt andet tortur, menneskerettigheder og ikke-diskrimination.
 
Vi skal fortsat være med ved bordet og fremme danske synspunkter. Man får ikke ørenlyd ved at sidde på bagerste række.
 
5. Humanitære organisationer skal være i front. Vi oplever ekstreme kriser i verden lige nu: Gaza, Syrien, Irak, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, Ukraine. Læg hertil de sundheds- og naturkatastrofer, som rammer de allerfattigste hårdest: Haiti, Filippinerne, Myanmar, Vestafrika.
 
Danmark går forrest med den humanisme og det upartiske forsvar for de uskyldige, som altid taber i krige og katastrofer. Det gør vi ikke mindst, fordi de danske humanitære organisationer er dybt professionelle og højt respekteret internationalt. Når en katastrofe indtræffer, kan danske hjælpeorganisationer lynhurtigt rykke ud gennem deres internationale netværk. Derfor skal Danmarks bidrag i akutte humanitære indsatser fortsat være stærke og effektive. Kriserne i verden kalder på det. Organisationerne kan løfte det. Danskerne er solidariske.
 
En aktivistisk udviklingspolitik kræver noget af os alle – stillingtagen, engagement og mod. Men den inviterer også alle: Virksomheder, foreninger, skoler, politikere og den enkelte dansker. Fordi verden vedkommer os, og fordi vi har mulighed for at skabe en mere fredelig og stabil verden. Så lad os ikke amputere Danmarks hjælpende hånd i verden. Lad os i stedet for grænsebomme og konventionsbrud sætte handling og finansiering bag det, vi tror på.

Write html text here