Spring til indhold

Ny strategisk platform for innovative partnerskaber til fremme af bæredygtig vækst

Tale ved handels- og udviklingsministeren på åbent kick-off dialogmøde den 16. december 2014 i Udenrigsministeriet vedrørende udvikling af ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter til fremme af bæredygtig vækst i udviklingslandene

Velkommen. Det glæder mig, at I er mødt så talstærkt op i dag. Det tegner godt, at så mange vil bidrage med erfaringer og nye idéer til, hvordan danske spidskompetencer og værdier endnu bedre kan bidrage til at skabe resultater i udviklingssamarbejdet.

Da jeg tiltrådte som minister for knapt et år siden var mange journalister optagede af, hvad for en slags minister jeg nu ville være. Pind havde været frihedsminister. Friis Bach rettighedsminister. Så hvad kaldte jeg mig mon? Beruset af den store interesse – men også som et reelt udtryk for den nye porteføljekombination af handel og udvikling – sagde jeg: Du kan kalde mig ”arbejdspladsminister”. For lige så vel som jeg har understreget, at Danmark stadig har en ”ren” udviklingsminister med fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder allerøverst på listen – ja, lige så vel har jeg sagt igen og igen: Der er ingen modsætning mellem at bekæmpe fattigdom og udvikle den private sektor. Tværtimod. At de så både kan være til gavn for vækst og beskæftigelse i samarbejdslandene og i Danmark – det er kun godt.

Så for mig er det på mange måder et hjertebarn, vi er samlet om i dag. Også selv om jeg for en måned siden - som mange af jer ved - satte nye bevillinger under Danida Business Partnerships i bero, fordi en evaluering af B2B-programmet satte dels spørgsmålstegn ved programmets forenelighed med EU’s statsstøtteregler. Dels ved om der var den tilsigtede udviklingseffekt, ikke mindst jobskabelse. Det måtte jeg selvfølgelig handle på.

Beslutningen har skabt udfordringer for danske og lokale partnere. Det er jeg opmærksom på. Vi er i arbejdstøjet. Allerede i januar lanceres Danida Business Explorer faciliteten, som vil være relevant for nogle af de virksomheder, der er kommet i klemme, og samtidig åbne døre for mange flere. Og flere instrumenter vil blive klar i 2015 til gavn for udviklingsindsatsen.

Men ambitionen er uændret – ja, faktisk styrket. Den indsigt som evalueringen gav os, har vi valgt at vende positivt. Lige nu står vi med en rigtig god mulighed for at nytænke hele den måde, vi inddrager erhvervsliv, fagbevægelse, civilsamfund, uddannelsesinstitutioner og finansielle aktører i arbejdet med at fremme bæredygtig inklusiv vækst: fremtidens platform for innovative partnerskaber. Til gavn for os alle.

Jeg har netop sammen med udenrigsministeren lanceret en ny udenrigspolitisk vision. Dansk udenrigspolitik handler grundlæggende om at varetage danske politiske og økonomiske interesser, og så handler det om at vi gerne vil bidrage til en bedre verden for alle. Vi har i kraft af velfunderede, professionelle og globalt orienterede virksomheder, et innovativt velfærdssamfund og et aktivt civilsamfund et stærkt fundament i arbejdet for danske interesser og dermed også danske værdier.

Og jeg håber, at I alle vil engagere jer i en offensiv dagsorden med fokus på Danmarks globale ansvar for at fremme bæredygtig inklusiv vækst i udviklingslandene. Med en ny tidssvarende og udviklingsvenlig redskabskasse ved hånden, hvor vi også har øje for samspillet mellem udviklings- og handelspolitikken. 

Der er særligt tre pejlemærker, som jeg tror vi skal have for øje i det videre arbejde:

Et første pejlemærke er, at den private sektor i det 21. århundrede spiller en centrale rolle for at fremme bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst i udviklingslandene. Også i udviklingen af FN’s nye globale bæredygtighedsmål ser vi, at den private sektor vil få en central rolle i arbejdet med at finde løsninger på globale udfordringer.

Vi ser, at udviklingslandene i stigende grad efterspørger investeringer, handel og teknologi udover traditionelt udviklingssamarbejde. De har behov for viden og teknologi til at adressere de udfordringer, de står overfor. Og de har et stort behov for at skabe beskæftigelse til deres store generationer af arbejdsløse unge. Ikke mindst i Asien og Afrika, hvor der over de kommende 15 år vurderes at være behov for at skabe 600 mio. nye jobs. Det skaber efterspørgsel efter løsninger og investeringer, som den private sektor kan levere i samarbejde med øvrige parter. Her har danske virksomheder væsentlig viden og teknologi at spille ind med. I lyset heraf må beskæftigelse også indtænkes som et paramenter i kommende partnerskaber.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft og relevante fag- og forretningsuddannelser er en anden væsentlig begrænsning for erhvervssektorudvikling i mange udviklings- og vækstlande, hvor danske kompetencer med fordel kan bringes i spil. Her har bl.a. fagbevægelsen og erhvervsskolerne mange gode erfaringer og viden at trække på i samspillet med erhvervene.

Et andet pejlemærke er et stigende behov for at adressere hele sektorer gennem en værdikædetilgang. Den øgede internationalisering betyder, at vestlige virksomheders leverandørkæder er blevet mere komplekse. Det stiller nye krav til vore virksomheder om at sikre anstændige arbejdsvilkår og miljøstandarder på nye vækstmarkeder, hvor udgangspunktet for løn, arbejdsforhold og miljø ofte er lavt og den statslige håndhævelse af lovgivning utilstrækkelig eller fraværende.

Som handels- og udviklingsminister vil jeg bidrage til at sikre ordentlige arbejdsforhold og miljøbeskyttelse, ikke mindst når vi handler med og sourcer fra udviklingslande og vækstmarkeder. Og jeg har fokus på ansvarlige og bæredygtige globale værdikæder, når vi tilrettelægger vores fremtidige erhvervsinstrumenter.

Med denne referenceramme vil vi både kunne bidrage til at skabe anstændige jobs og beskæftigelse i udviklingslande og give en håndsrækning til de danske virksomheder, der kæmper med at tackle de udfordringer, der er forbundet med at operere ansvarligt i udviklings- og vækstlande.

Sætter vi ind i forhold til hele værdikæden – fra småbønder i marken i udviklingslande og ud til forbrugerne – eller adresserer udvalgte dele af en værdikæde inden for en bredere ramme, kan vi sikre synergi med øvrige indsatser og bedre effekt af indsatserne. På den måde kan vi bidrage til at løfte hele sektorer. Ikke bare den enkelte virksomhed. Og dermed virkelig skabe forandring, der batter og er mærkbar.

Det handler om at finde frem til fællesmængden mellem udviklingsbistand, eksportfremme og fremme af danske virksomheders internationalisering. I den forbindelse er virksomheders samfundsansvar med fokus på anti-korruption, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøhensyn et vigtigt emne, hvor dansk erhvervsliv har konkurrencemæssige styrker. Det skal udnyttes globalt og må indgå som et centralt element i en fremtidig platform for innovative partnerskaber. Men det handler naturligvis også om balance og fokus i forhold til forventede resultater – både i udviklingsbistanden og i eksportindsatsen. Vi skal også her prioritere.

Et tredje pejlemærke er betydningen af multi-stakeholder partnerskaber i internationalt udviklingssamarbejde. Civilsamfund og fagbevægelse har i stigende grad fået øje på, hvordan de – i partnerskaber med den private sektor – kan bidrage til at styrke arbejdsmarkederne i udviklingslandene med fokus på dialog, organisering, arbejdsforhold, sikkerhed, produktivitet og aflønning samt bæredygtighed. Og virksomhederne har samtidig erfaret nytten af at få de andre partneres viden og erfaringer bragt i spil. Det er i samspillet mellem aktører, mellem den private og offentlige sfære, vi bidrager med mere udvikling. 

Et godt eksempel er partnerskabet for ansvarlig tekstilproduktion i Bangladesh, hvor tekstilbranchen, regeringen, fagbevægelsen og en række civilsamfundsorganisationer er gået sammen om at sikre mere ansvarlig tekstilproduktion. 

De finansielle aktører som pensionskasser og filantropiske fonde retter stadig oftere investeringer mod udviklingslande og bæredygtig udvikling. Og danner grobund for innovative finansieringspartnerskaber.

Finansiering til Afrikas hidtil største vindpark er på plads. Projektet Lake Turkana i Kenya har en samlet værdi i størrelsesordenen 5 mia. kr., og forventes at kunne dække 20 pct. af Kenyas energibehov. Det er Vestas, der skal levere vindmøllerne. Finansieringen er kommet i stand gennem klimainvesteringsfonden i samarbejde mellem Danida, IFU, EKF og pensionskasser. Et tekstbogseksempel på, hvordan vi gennem et tæt privat og offentligt samarbejde kan skabe resultater, der både gavner det globale klima, dansk erhvervsliv og bidrager til vækst og beskæftigelse i Kenya.

---00---

Jeg indledte med at sige, at det her er et hjertebarn for mig. Det er det selvfølgelig, fordi jeg både er handels- og udviklingsminister. Men også fordi jeg er socialdemokrat med dybe rødder i fagbevægelsen. Fordi jeg har set, hvad fast arbejde gør ved mennesker – og hvad fraværet af det gør. Fordi jeg tror på, at et anstændigt arbejdsmarked bygges i partnerskaber. Og – ikke mindst! – fordi jeg ikke har besøgt et eneste udviklingsland, som ikke har bekræftet mig i, at vi er på rette spor. Om det så er Irak, Mali, Uganda eller Myanmar – så siger de: Kom med samhandel og investeringer. Kom med alt det, Danmark kan. Det handler altså også om ligeværdigt samarbejde.

Jeg glæder mig til at høre jeres bud på fremtidens platform for innovative partnerskaber og en ny generation af erhvervsinstrumenter i dansk udviklingssamarbejde.

Tak for ordet.