Spring til indhold

Vi fører økonomisk diplomati

Indlæg i Børsen 15. maj 2014 af udenrigsminister Martin Lidegaard og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen

Myndighedssamarbejde er en hjørnesten i det 21. århundredes udenrigspolitik og indtager derfor en central plads i den nye strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati, som regeringen præsenterer i dag. Gennem myndighedssamarbejde kan vi påvirke verden og eksportere vores varer, værdier og viden.

Og Danmark har noget at bidrage med. Der er brug for det, vi kan, det vi har lært, og det, vi ved.

Vi har lang erfaring i at fremme en mere bæredygtig vækst og gode erfaringer med samfundsløsninger, som andre lande – ikke mindst udviklingslande - er interesserede i – og som de har brug for, hvis de skal udvikle deres samfund og økonomier til gavn for deres befolkninger.

Vi har allerede mange gode eksempler på, at myndighedssamarbejdet er opskriften på kommerciel succes, både når det drejer sig som vækstøkonomier og udviklingslande, der er på vej til at blive det. Men der er ikke tale om en nem opskrift, hvor man med få og hurtige ingredienser får mad på bordet. Men om langsigtet, vedholdende og tålmodigt arbejde.

Som f.eks. det danske myndighedssamarbejde i Kina. Tilbage i 2008 indgik Danmark og Kina et strategisk partnerskab, der lagde grunden for myndighedssamarbejde inden for en lang række forskellige sektorer, blandt andet energi og fødevarer.

Eksport kræver aftaler
I dag er der indgået 18 politiske aftaler på fødevarer og landbrugsområdet, som er en forudsætning for eksport af animalske produkter som svinekød, skind, avlssvin, mejeriprodukter osv. til det kinesiske marked.

Hvert eneste produktkategori kræver sin egen aftale, og bag hver eneste aftale ligger dusinvis af konferencer med kinesiske beslutningstagere, rundbordsmøder, seminarer og studieture for kinesiske embedsmænd og veterinæreksperter til Danmark – og ikke mindst forhandlinger om standarder i forhold kvalitet, fødevaresikkerhed osv.

Der er opbygget et tæt samarbejde mellem kinesiske og danske myndigheder, og alene eksporten af mink fra Kopenhagen Fur, svinekød fra Danish Crown og mejeriprodukter fra Arla med flere er fra 2007 til 2013 steget fra fire til 16 mia. kr..

Vores markedsadgang på området er adskillige år foran de europæiske lande, vi oftest sammenligner os med og konkurrerer imod.

På energiområdet sidder danske rådgivere og er med til at formulere den kommende femårsplan. Det giver indflydelse og potentiale.

Det er ikke kun i Kina, at det langsigtede myndighedssamarbejde har vist sit værd. Dansk udviklingssamarbejde med fokus på sektorsamarbejde, kapacitetsopbygning m.m. baner vej for kommercielt samarbejde inden for bl.a. energi, sundhed, uddannelse, vand- og miljøsektoren.

I Sydafrika har vi i mange år gødet jorden for eksportordrer til den danske vindindustri. Den danske ambassade har arbejdet målrettet på at bruge danske erfaringer og kompetencer inden for vindenergi og -politik i Sydafrika. Bl.a. har vi bidraget med at udarbejde et vindatlas for store dele af landet i tæt samarbejde med det sydafrikanske energiministerium og University of Cape Town.

 Gennembrud i Sydafrika
Og sidste år kom så gennembruddet for dansk vindenergi. De sidste barrierer i den sydafrikanske administration var ryddet af vejen. Danske virksomheder med Vestas i spidsen kunne sikre sig eksportindtægter i milliardklassen – og bidrager samtidig til bæredygtig udvikling i Sydafrika, som er et tidligere modtagerland af dansk udviklingsbistand.

Kenya er et andet godt eksempel på, hvordan Danida med lokal tilstedeværelse og sektorfaglig ekspertise har banet vejen for eksportfremme til gavn for bl.a. Novo Nordisk, der er kommet ind på markedet og hjælper med diagnosticering, behandling af diabetes og medicin. Det er denne form for synergi mellem udviklingspolitisk samarbejde og kommercielle indsatser, regeringen vil styrke.

Men at igangsætte, drive og udvikle et myndighedssamarbejde og inddrage danske fagministerier, øvrige myndigheder og ikke mindst danske virksomheder kræver menneskelige ressourcer.

Derfor har vi i den nye eksportstrategi afsat penge til 14-16 vækstrådgiverstillinger, der primært oprettes i udviklingslande med høj vækst og i vækstøkonomier. Rådgiverne skal bidrage til at få sektorsamarbejde mellem lokale og danske myndigheder op at stå og hjælpe danske virksomheder ind over de høje dørtrin på markedet. De skal drive myndighedssamarbejdet sammen med vores ambassader og fagministerier og gøre det kommercielt interessant.

Den nye strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati, som præsenteres i dag i Udenrigsministeriet, er en del af regeringens vækstplan. Strategien rummer ud over myndighedssamarbejdet otte andre indsatsområder og 40 nye initiativer, der skal styrke danske virksomheders eksport både på volumenmarkeder, store vækstmarkeder og udviklingslande, der er på vej til at blive vækstmarkeder.