Spring til indhold

"Vinderne er de danske lønmodtagere"

Kronik af handels- og udviklingsminister Mogens Jensen og formand for LO Harald Børsting. Bragt i Jyllands-Posten den 8. april 2014.

Den 25. maj skal vi til folkeafstemning om den fælles patentdomstol. Det lyder teknisk, men det er i virkeligheden meget enkelt. Afstemningen handler om at forbedre beskyttelsen af de ideer, vi får i Danmark, og omsætter til arbejdspladser. Det skal ske ved en reform, som gør det enklere og billigere at tage og beskytte patenter i Europa.

Afstemningen er vigtig for beskæftigelsen. Hver tiende arbejdsplads og hver tredje tjente eksportkrone kommer fra patentaktive virksomheder. Der går derfor en lige linje fra et effektivt patentsystem til at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark. I Danmark skal vi leve af viden. Ikke konkurrere på lave lønninger. Derfor er patentafstemningen vigtig.

Reformen gør op med et patentsystem, som er alt for dyrt og besværligt. Ikke mindst for de mindre virksomheder, som vi har så mange af i Danmark. Reformen sikrer, at patentbeskyttelsen bliver mere tilgængelig i praksis for de mindre virksomheder.  Det vil give ro og tryghed til at omsætte ideerne til investeringer og arbejdspladser.

Potentialet i et mere effektivt patentsystem ses ved, at beskæftigelsen i 2005-2011 steg med 6 mand for hver 100 ansatte i små og mellemstore virksomheder med patenterede opfindelser. Til sammenligning blev der i samme periode fyret 5 mand for hver 100 ansatte i små og mellemstore virksomheder set under ét.  Vi har derfor interesse i et mere effektivt og tilgængeligt patentsystem, som sikrer at vi kan beskytte vores idéer. Ikke kun for de mindre virksomheder, men også for de større virksomheder, som skal begå sig i en stadigt skarpere international konkurrence.

Konkret vil reformen betyde, at en virksomhed for at sikre sin nye opfindelse kun skal udtage og forsvare patentrettighederne ét sted frem for i hvert enkelt deltagende land. Og da mere end 20 lande er enige i patentreformen, bliver forenklingen til at tage og føle på. Det er sund fornuft. Især fordi det vil styrke beskyttelsen af danske arbejdspladser mod virksomheder, der lever af ulovlig kopiering.

I dag er det sådan, at hvis kopivirksomheden taber en retssag i ét land, kan den bare blive ved med at sælge kopivaren i de andre lande. For at stoppe en kopivirksomhed kan en dansk opfindervirksomhed være nødt til at føre retssager i alle de lande, hvor kopivirksomheden driver forretning. Det har særligt mindre virksomheder ikke kræfter og ressourcer til at hamle op med. Det gør dem og deres arbejdspladser sårbare over for kopivirksomheder. Den sårbarhed gør den fælles patentdomstol op med.

I Danmark har vi mange innovative og mange små og mellemstore virksomheder. Derfor kan vi få særlig stor gavn af den fælles patentdomstol. Den fælles domstol bevirker, at virksomhederne fremover kun skal føre retssag én gang for at beskytte deres opfindelser i stedet for i hvert land for sig. Sammen er vi stærke!

Danmark er om nogen et land, der lever af at få gode ideer. Vi er blandt de mest innovative og patentaktive lande i Europa. Det er ikke nyt. Legoklodsen er en af de bedste ideer, vi har fået her i Danmark. Det er en ide, der i dag er blevet til godt 4.000 danske arbejdspladser. Mads Clausens opfindelse af en automatisk køleventil ledte til etableringen af Danfoss, som i dag har knap 7.000 ansatte i Danmark. Coloplast beskæftiger mere end 1.400 personer her hjemme på grund af en opfindelse, som giver stomi-opererede patienter en højere livskvalitet, og som sygeplejerske Elise Sørensen tog patent på i 1954.

Listen er selvfølgelig meget lang, og rummer udover andre store navne som Grundfos og Kamstrup også mange mindre virksomheder. For eksempel PP Techniq i Nordborg, som for tiden oplever stor efterspørgsel på deres patenterede system til vedligeholdelse af vindmøller. Eller sygeplejerske Signe Bjørn fra Aalborg, som har søgt patent på en ilt-sut til spædbørn, der ikke vil have iltmaske på, når de skal opereres. Gode ideer og patenter findes overalt og ikke mindst på de områder, vi er kendt for ude omkring i verden, og som giver danske familier brød på bordet: grøn teknologi, velfærdsteknologi og bioteknologi.

Hver idé bidrager til argumentet for at stemme ja til den fælles patentdomstol. Det handler om at beskytte vores ideer og arbejdspladser imod at blive stjålet af store udenlandske virksomheder. Den fælles patentdomstol er den bedste tyverisikring, vi kan give vores virksomheder.

Hvorfor er der så nogen, der synes vi skal stemme nej? Argumentet fra Dansk Folkeparti lyder, at det er mere trygt at vente og se. At vi sagtens kan stå udenfor og alligevel nyde godt af fordelene. At det ikke gør nogen forskel at stemme nej.

Det passer ikke.

Først og fremmest er det jo frivilligt for virksomhederne, om de vil benytte sig af det nye system. Virksomhederne kan fortsat udtage og forsvare danske patenter i Danmark, hvis de hellere vil det. Det gamle system vil fortsat bestå ved siden af det nye. Derfor kan vi lige så godt fokusere på fordelene ved at være med. For eksempel den tryghed, der for særligt mindre virksomheder ligger i, at de med det nye system får råd til at forsvare deres patent bredt i Europa. Dem bakker DF tilsyneladende ikke op om. Det er en skam.

Det nye system er et frivilligt og godt tilbud til de mange virksomheder, der har behov for patentbeskyttelse mere bredt i Europa, og som vi med et nej vil berøve dem muligheden for at benytte sig af. Med et nej tvinger vi virksomhederne til at lave dobbeltarbejde. Udover det nye fælles patent i Europa, skal de også søge om et særskilt dansk patent. Med et ja er det frivilligt. På samme måde, hvis patentet krænkes: med et nej tvinger vi virksomheden til at føre en selvstændig retssag kun for Danmark for at beskytte det danske patent. Med et ja er det virksomhedens eget valg. Dobbeltarbejde koster penge. Lad dog virksomhederne selv bestemme, hvad der passer bedst til netop deres forretningsmodel og arbejdspladser.

Mere end 20 lande er enige i patentreformen. Ved et nej stiller vi vores virksomheder ringere end deres konkurrenter fra de andre deltagende lande. Og det helt uden grund, da det nye system er frivilligt og særligt er til gavn for et land som Danmark med mange mindre og innovative virksomheder. Med et nej risikerer vi også, at forskningstunge udenlandske virksomheder fravælger Danmark og i stedet vælger at investere og skabe arbejdspladser andre steder. Det skyldes, at internationale virksomheder ofte går uden om lande, der har besværlige nationale særordninger. Ingen af delene kan vi være tjent med.

Tilsvarende forsøger DF at spænde patentdomstolen for partiets kampagne mod EU, ”så danskerne kan vælge at stemme nej til mere EU. ” Det er patentdomstolen ærlig talt alt for vigtig til. Faktisk er patentdomstolen slet ikke en EU-domstol. Det er derfor ikke EU, vi afgiver suverænitet til og ikke EU, som vi skal stemme om. Reglerne for, hvad der kan gives patent på (patentkonventionen) er heller ikke lavet af EU.  Der er tale om et frivilligt samarbejde mellem de EU-lande, som ønsker at være med.

EU’s bidrag til patentreformen er, at det bliver muligt for virksomhederne at udtage et patent med direkte gyldighed i mere end 20 lande, så virksomhederne ikke skal igennem dyre og bøvlede procedurer land for land.  Det er den slags praktisk, økonomisk samarbejde, som alle burde kunne blive enige om er en god ide. Og som ærligt talt burde have været gennemført for længst.  Det svarer til, at vi for længst er holdt op med at opkræve told, når der handles mellem EU-lande. Et slags ”fælles marked” for patenter. Og selve patentdomstolen – som er det vi skal stemme om – er en praktisk nyskabelse, som gør det nemmere at forsvare sig mod de virksomheder, der lever af ulovlig kopiering.

De store vindere ved et ja er de danske lønmodtagere. Fordi et ja vil være den bedste sikring mod tyveri af danske ideer og arbejdspladser. Vi skylder os selv at give virksomhederne denne håndsrækning i kampen for at beholde og skabe endnu flere arbejdspladser i Danmark.