Spring til indhold

"En verden fri for tortur"

Kronik af Martin Lidegaard, Alfredo Moreno Charme, Chiles udenrigsminister, Hanna S. Tetteh, Ghanas udenrigsminister, Dr. R. M. Marty M. Natalegawa, Indonesiens udenrigsminister, og Mbarka Bouaida, Marokkos viceudenrigsminister. Kronikken er blandt andet blevet bragt i Kristeligt Dagblad og den schweiziske avis Le Temps den 4. marts 2014.

”Man kender først et lands sande væsen, når man har været inde i dets fængsler. Et land skal ikke bedømmes på, hvordan det behandler mennesker på samfundets top, men på hvordan det behandler mennesker på samfundets bund.” Med disse ord beskrev Nelson Mandela udfordringen.

Alle FN’s medlemsstater har forpligtet sig til at leve op til løftet i FN’s Verdenserklæring: ”Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.” Tortur er aldrig og under ingen omstændigheder acceptabelt. 

Trods en række fremskridt de seneste 60 år er der stadig langt igen, før vi lever op til Verdenserklæringens løfte. Og hvad værre er, har der de seneste ti år været gentagne forsøg på at bagatellisere og endda forsvare brug af tortur.

Derfor lancerer vi, udenrigsministrene fra Chile, Danmark, Ghana, Indonesien og Marokko, i dag et initiativ om Torturkonventionen - ”Convention against Torture Initiative” - med en appel til vores kolleger i FN: Vi kan og vi skal forbedre indsatsen for at beskytte alle mennesker mod tortur i alle dele af verden. Dette kræver nytænkning, konstruktivt samarbejde, og vi tager ansvar i fællesskab.

Efter vores opfattelse er udgangspunktet universel ratifikation og implementering af FN’s Torturkonvention. Denne multilaterale traktat beskriver, hvilke skridt stater skal tage for at forhindre krænkelser, beskytte tilbageholdte personer, efterforske og retsforfølge gerningsmændene, og hvad den enkelte stat skal gøre for at give torturofre adgang til oprejsning.

I år er det 30 år siden, at Torturkonventionen blev vedtaget. Vi opfordrer alle regeringer til at slutte sig til os og støtte det globale initiativ i det kommende årti, så vi sammen kan opnå universel ratifikation af konventionen og sikre, at konventionens bestemmelser omsættes til praksis.

Vi påstår ikke, at vore egne lande har løst alle udfordringer. De seneste år har vist, at tortur og dårlig behandling kan finde sted overalt i verden. Men vi har ratificeret Torturkonventionen, vedtaget lovgivning mod tortur og taget skridt til at etablere overvågningsmekanismer, og vi ønsker at gøre endnu mere.

Beskyttelse af mennesker mod tortur er et af de temaer, der hyppigst bliver rejst af FN’s medlemsstater i de anbefalinger de giver i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsråds Universelle Periodiske Bedømmelse (”Universal Periodic Review”). Lad os love hinanden at samarbejde og leve op til disse anbefalinger. Vi opfordrer alle, som kan bidrage med kvalificeret rådgivning og vedvarende støtte - FN- og mellemstatslige organer, nationale institutioner, lovgivere og beslutningstagere, eksperter og NGO’er - til at gå sammen i kampen mod tortur. Herved kan vi opnå størst mulig koordination, meningsfuld arbejdsdeling og udbredelse af gode løsninger.

Det globale initiativ vil i det kommende årti udforske nye samarbejdsformer i kampen mod tortur. Vi vil afholde tematiske møder, det første i Genève i juni i år, der alle sigter efter at fjerne hindringerne for at kunne opnå universel tilslutning og implementering af Torturkonventionen.

Med initiativet har vi forpligtet os til at fremme offentlige debatter og derved øge opmærksomheden omkring menneskets ufravigelige ret til beskyttelse mod tortur. Vi forpligter os til at udvikle måder, hvorpå vi kan måle overholdelse af Torturkonventionen, og vi vil løbende rapportere til FN’s Menneskerettighedsråd og FN’s Generalforsamling om initiativets fremskridt.

40 FN-medlemsstater har endnu ikke ratificeret Torturkonventionen, og af de 153 stater, der har ratificeret konventionen, har mange fortsat udfordringer i forhold til gennemførelsen. Vi ønsker – én gang for alle – at fjerne tortur fra terrorens og undertrykkelsens værktøjskasse og sætte en stopper for de omfattende traumer og samfundsmæssige sår, denne voldelige praksis forårsager.