Spring til indhold

"Historisk statsbesøg til verdens folkerigeste nation"

Kronik af udenrigsminister Martin Lidegaard, uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, fødevareminister Dan Jørgensen og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen. Bragt i Frederiksborg Amts Avis den 22. april 2014 og i Nordjyske Stiftstidende og Jyske Vestkysten den 23. april 2014.

Det er på alle leder og kanter et forandret land, der byder velkommen, når Hendes Majestæt Dronningen indleder statsbesøg med fire ministre og et rekord stort antal virksomheder i Kina fra den 24. til den 28. april. 

Da dronningen besøgte Kina i 1979 var landets BNP lavere end gennemsnittet i Afrika. I mellemtiden har Kina omfavnet markedsøkonomien, 600 millioner bønder er flyttet fra land til by, og Kina overhaler om få år USA som verdens største økonomi.

Samtidig har det dansk-kinesiske forhold gennemgået en markant udvikling. Samhandlen er steget fra 350 millioner kroner til 107 milliarder på de 35 år der er gået, siden Dronningen sidst var på statsbesøg. 

Kinesisk åbenhed

Kinas rasende udvikling fra landbrugsland til industrination har givet store udfordringer inden for landbrugsproduktion, energi, fødevaresikkerhed, sundhed, offentlig forvaltning, innovation, omfordeling og ikke mindst miljø.

Dronningen og Prinsgemalen vil ved deres ankomst til Beijing blive mødt af smog fra forurenende industri og fem millioner biler. Men der er fra kinesisk side stor fokus og åbenhed om luftforurening og andre miljøproblemer. Kineserne har indset behovet for at samarbejde med omverdenen for at gøre noget ved de mange udfordringer.

Det har Danmark, og særligt dansk erhvervsliv draget fordel af. Men vi skal blive endnu bedre til at udnytte kinesernes efterspørgsel på bæredygtige løsninger, som danske virksomheder kan levere.

Vi deltager alle fire i statsbesøget for at styrke det strategiske partnerskab, der blev indgået i 2008 mellem Danmark og Kina, og som udgør grundlaget for et stadig stærkere samarbejde mellem danske og kinesiske myndigheder.

Det er et myndighedssamarbejde, der styrker de kommercielle muligheder for danske virksomheder og mulighed for at påvirke flere af Kinas strategiske valg.  

Myndighedssamarbejde i praksis

Danmark har for eksempel i samarbejde med Kinas energiadministration etableret China National Renewable Energy Centre, der udarbejder planer og analyser for grøn energi i Kina. Centeret tager hånd om mange af de barrierer, der er for en grøn omstilling af Kinas energisektor.

Det samme stærke myndighedssamarbejde har Danmark med Kina om fødevarer og landbrug. Det danske landbrugs- og fødevareerhverv har i de senere år oplevet eksplosive vækstrater i eksporten til Kina. Eksporten af mink, svinekød og mejeriprodukter er fra 2007 til 2013 steget fra fire til 16 milliarder kroner.

For at styrke dansk forskning og innovation er det afgørende, at vores bedste hjerner kan suge viden til sig i Kina, og at danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner samtidig får gavn af de dygtigste studerende og forskere fra Kina. Derfor har regeringen lanceret et nyt stipendieprogram for særligt talentfulde internationale studerende fra lande uden for EU/EØS.

Under statsbesøget vil det første spadestik blive taget til Industriens Fonds Hus, der skal danne rammen om det dansk-kinesiske universitetscenter lidt uden for Beijing. Det første program for samarbejde om kultur, videnskab og uddannelse blev underskrevet i 1981. Siden er der i 2007 og 2012 indgået landeaftaler om videregående uddannelse og om forskning og udvikling.

Politisk dialog om menneskerettigheder

Det tætte samarbejde på de mange forskellige politikområder åbner også rum for en kritisk dialog om blandt andet menneskerettigheder og ytringsfrihed.

Dialog og samarbejde om menneskerettigheder er eksplicit nævnt i det strategiske partnerskab. Det betyder, at vi fra dansk side har mulighed for at gennemføre en række menneskerettighedsprojekter i Kina. Projekter der har til formål at styrke det kinesiske retssystem og befolkningens generelle opmærksomhed på egne rettigheder, retskrav og håndhævelsen af disse.

Det er vores erfaring, at det konkrete projektarbejde med kinesiske institutioner og partnere giver størst effekt i forhold til en forbedring af den almindelige kinesers hverdag.

Første nordiske land med kinesisk kulturcenter

Under det officielle besøg i 1979 var Dronningen ledsaget af en erhvervsdelegation på 16 virksomheder. På statsbesøget anno 2014 deltager langt over 100 danske erhvervsvirksomheder. Der vil blive underskrevet en række aftaler inden for landbrug og fødevarer, klima og energi, udviklingsbistand, turisme, finansiering og strategisk by-samarbejde.

Statsbesøget kommer også til at markere den voksende og gensidige folkelige interesse mellem Danmark og Kina. I 2012 indgik Danmark og Kina en aftale om at etablere kulturcentre i henholdsvis København og Beijing, og Danmark bliver det første nordiske land med et kinesisk kulturcenter.

Fra regeringens side har vi høje ambitioner. Vi ønsker fortsat at præge udviklingen i en verden, hvor Kina kommer til at spille en stadig større rolle. Statsbesøget vil være med til at støtte op om det meget stærke bilaterale forhold mellem Danmark og Kina, bidrage til dansk vækst og beskæftigelse i Danmark – og til bæredygtig udvikling i Kina.

Derfor ser vi alle fire meget frem til at deltage.