Spring til indhold

Med Europa i hjertet

Blogindlæg af udenrigsministeren i anledning af Europadagen

I år bliver vi på mange måder mindet om vores medlemskab af EU og betydningen af EU både for os og for verden omkring os. Det gælder situationen i Ukraine, det gælder debatten om det indre marked og velfærdsydelser, og det gælder de kryds, som vi skal sætte om et par uger.

Europa-Parlamentsvalget den 25. maj bliver vigtigt for Danmark og for Europa. Som vælgere skal vi tage stilling til, hvilken retning EU skal gå i, og hvad EU politisk skal fokusere på de kommende 5 år. Hvor ambitiøse skal EU f.eks. være på klima- og energidagsordenen? Hvordan kan EU medvirke til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden? Og skal vi stille højere krav til kemikalier i vores fødevarer, make-up og tøj? EU påvirker vores hverdag, også selvom EU-spørgsmål ofte bliver trængt i baggrunden af indenrigspolitiske emner.

Der er, ikke mindst i medierne, meget fokus på den fremgang, som EU-skeptikerne forventes at få i mange lande. Og vi må da heller ikke være blinde for det opråb til politikerne, som yderfløjenes forventelige fremgang er udtryk for. Flere steder i Europa har man oplevet faldende levestandarder, stigende arbejdsløshed og nedskæringer i den offentlige service. Og der er ikke tvivl om, at Europa er udfordret. Men når der søges efter syndebukke skal vi huske, at EU ikke forårsagede krisen, men tværtimod, at fælles tiltag har været med til at afbøde konsekvenserne af krisen. Og at EU ikke er en trussel for vores velfærd, men derimod at EU og det indre marked er forudsætningen for dansk velstand og vækst – og dermed velfærd. Jeg håber, at debatten også efter valget vil være om, hvilket EU vi ønsker, og hvilke emner vi 28 lande skal fokusere på.

Vi bliver dagligt i denne tid mindet om værdien ved et europæisk samarbejde. På blot to timer kan man flyve til Kiev i Ukraine, der har dannet rammen om de mest dramatiske kampe for europæiske frihedsidealer i de seneste tyve år. Jeg tog selv rejsen i marts sammen med min svenske kollega, Carl Bildt, få dage efter de sidste skud var affyret på Maidan-pladsen. Under mit besøg mødte jeg flere af dem, der havde sat livet på spil for europæiske frihedsidealer. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. De værdier og friheder, som vi ofte tager for givet, var der folk tæt på os, der satte livet på spil for. Men ukrainerne på Maidan-pladsen havde også jordnære drømme om arbejde, adgang til uddannelse og mulighed for sundhedsbehandling.

Det var mennesker, der havde oplevet forandringens vind fra Sovjetunionens fald blæse forbi dem. Blot for at sætte udviklingen i perspektiv: I 1990 – umiddelbart efter Murens fald – havde Ukraine og Polen et nogenlunde ens velstandsniveau. 24 år senere, og 10 år efter Polens indtræden i EU, er Polens velstandsniveau tre gange højere end Ukraines. Oplevelserne fra Ukraine bekræftede mig i, at vi i EU bør gøre vores til at fremme en positiv udvikling – og det har vi gjort både med økonomisk assistance til Ukraine og gennem indførelse af sanktioner mod Rusland. Og vi er hele tiden – i tæt samarbejde med de andre EU-lande – klar til at reagere, hvis situationen eskalerer yderligere.
Men vi skal også huske at rette vores blik mod udviklingen af EU. Selvom EU-samarbejdet har udviklet sig meget siden starten for mere end 60 år siden, er der hele tiden plads til forbedring og udvikling.

Lad mig som første eksempel nævne forbedring af det indre marked for tjenesteydelser og digitale løsninger. Det kan måske lyde teknisk, men et forbedret digitalt indre marked vil alene kunne øge væksten i Europa med ca. 4 % frem til 2020, skabe tusindvis af arbejdspladser, samt sikre ens forbrugerbeskyttelsesregler. Et andet eksempel er styrkelsen af det indre marked for energi. Et velfungerende indre marked for energi vil forbedre EU’s forsyningssikkerhed og ikke udsætte os for den samme sårbarhed, som Ukraine i disse dage mærker som konsekvens af deres afhængighed af russisk energi. Samtidig vil et indre marked for energi, med mere end 500 millioner forbrugere, gøre det mere attraktivt at investere i vedvarende energi. Et tredje eksempel er oprettelsen af det fælles enhedspatent, som vi også skal stemme om den 25. maj. Når europæiske virksomheder i fremtiden har tvister om ophavsrettigheder, vil der gælde ét sæt fælles regler, og prisen for at beskytte et patent vil blive markant reduceret. Det er en fordel for alle deltagende lande, og isoleret set er det en stor fordel for Danmark. For hver gang vi eksporterer varer for 3 kroner, stammer 1 krone fra virksomheder med patenter. Samtidig er mere end hver tiende dansker ansat på virksomheder med patenter. Vores vigtigste råstof er vores viden, og med det fælles enhedspatent kan det råstof beskyttes bedre.

I de kommende år skal vi huske at værne om grundpillerne i EU-samarbejdet. Der har i den seneste tid været stor debat om andre europæeres adgang til velfærdsydelser. Lad mig gøre det klart, at EU-borgernes frie bevægelighed ikke skal være en hindring for et socialt ansvarsbevidst EU. Regeringen tager derfor problemstillingen meget alvorligt og har forståelse for danskernes bekymringer. Men midt i vores diskussion af problemet må vi ikke vende det blinde øje til det faktum, at EU – det indre marked og den frie bevægelighed – har været og er en forudsætning for Danmarks velstand og velfærd.

Lad mig slutte, hvor jeg startede. Valget den 25. maj giver os mulighed for at diskutere, hvordan vi ønsker EU skal udvikle sig. For mig handler valget ikke om mere eller mindre EU. Det handler om, hvordan vi forbedrer EU. Vi bliver alle påvirket af EU i vores hverdag.

25 år efter Berlinmurens fald og 10 år efter udvidelsen med mange af de lande, der blev frie efter Berlinmurens fald, er vi med udviklingen i Ukraine blevet mindet om, at vi ikke kan eller må tage fred og frihed for givet. Derfor er det vigtigt, at vi til Europa-Parlamentsvalget bruger vores demokratiske ret og vælger aktive danske stemmer i EU.

Godt valg og god Europadag!

Write html text here