Spring til indhold

"Tid til modige energibeslutninger i Europa"

Kronik af Martin Lidegaard, Danmarks udenrigsminister og Carl Bildt, Sveriges udenrigsminister. Bragt i Berlingske Tidende den 20. marts 2014.

Alt imens internationale aktører forsøger at mindske spændingerne og finde en fredelig løsning på de aggressive russiske handlinger i Ukraine, gør EU’s stats- og regeringsledere klar til at sætte kursen mod en ny klima- og energipolitisk ramme for 2030. Disse problemstillinger er klart forbundne; krisen i Ukraine har igen fremhævet behovet for en fælles og sammenhængende EU-tilgang til energisikkerhed. De beslutninger som vi træffer i EU vil have stor indflydelse på energisikkerheden for EU og vores østlige nabostater. Det vil påvirke vores klima, energi og industrielle virkelighed i årene fremover.

Under en fælles rejse i Kiev og det sydøstlige Ukraine i starten af marts oplevede vi omfanget de russiske krænkelser af den territoriale intrigeret af et europæisk land. Vi blev konfronteret med en virkelighed, mange af os havde lagt bag os og afskrevet som den historiske arv fra det 20. århundrede. Men endnu engang er vi konfronteret med rå magtpolitik, hvor alle værktøjer bliver taget i anvendelse. Vi blev mindet om Ukraines økonomiske sårbarhed, ikke mindst i relation til den russiske energiforsyning. En sårbarhed, der kan blive afgørende for Ukraines fremtid.

Energisikkerhed er en af de største geopolitiske udfordringer i vores tid. Afhængighed af udenlandsk energi er en vidstrakt udfordring som – når fronterne trækkes op, som det ses i Ukraine – kan have meget håndgribelige konsekvenser for millioner af europæere. Afbrydelser i energileverancer kan have vidtrækkende konsekvenser for forbrugere og virksomheder, og er som sådan et yderst effektivt politisk redskab. Gazprom leverer mere end halvdelen af Ukraines naturgas, og Ukraine er blevet mødt med en 37 % prisstigning på russisk gas, efter Gazprom for nyligt annullerede en discount for prisen på naturgas.

Det er på den baggrund, at Det Europæiske Råd i denne uge både vil sætte kursen for EU’s energi- og klimapolitik over de kommende år samt adressere den udfordrende situation i Ukraine. Det er på høje tid at indse, at vores politik over for de østlige naboer og vores diskussioner om energisikkerhed i EU er uløseligt forbundet.

Hvordan vi griber spørgsmålet om energisikkerhed an, er ikke blot et spørgsmål af strategisk vigtighed for Europas globale konkurrenceevne og beskæftigelse på vores hjemmemarked, men er også i meget høj grad afgørende for vores mulighed for at reagere, når energipolitikken udvikler sig til benhård sikkerhedspolitik.

EU’s ledere må overveje, hvordan man vil håndtere udfordringen med høje energipriser, sårbarhed over for prisstigninger og øget afhængighed af naturgas og olie. Sidstnævnte er steget i de sidste par årtier. Det er nu forventet (i et business-as-usual scenarium), at afhængigheden af olie og gas vil stige til mere end 80 procent inden 2035. I modsætning hertil viser nyligt offentliggjorte analyser en nedadgående tendens for engrospriserne på elektricitet i markeder med en stor andel af vedvarende energi.

Det mest effektive værktøj til at sikre konkurrencedygtige energipriser har vist sig at være et velfungerende indre marked for energi, kloge investeringer i indenlandsk energiproduktion, energieffektivitet og dækkende infrastruktur.

EU må vise handlekraft og lederskab. Vi må styrke vores indsats for at reducere Europas store afhængighed af energi. Ved at vedtage en ambitiøs klima- og energiaftale for 2030, kan vi både styrke vores egen energisikkerhed og samtidig sætte os selv i position, hvor vi kan hjælpe vores venner og naboer, når de bliver truet på deres energiforsyning. Hvad vi for længe siden har indset i vores udenrigspolitik, må også være et princip for vores energipolitik: vi har en stærk interesse i stabile og velstående naboer.

Helt konkret er introduktion af vedvarende energi og god energistyring et område med stort potentiale, hvor vi allerede har leveret konkret hjælp til Ukraine. Renovering af de kommunale varmeanlæg og installering af individuelle energimålere er to eksempler på teknologier, der lige nu bliver installeret i Ukraine med støtte fra en international fond, hvor den svenske og danske regering er blandt hovedbidragyderne. Udover finansiering hjælper fonden også Ukraine med at implementere nogle af de svære, men nødvendige reformer, f.eks. reducering af energisubsidier og reorganisering af sektoren for at tiltrække investeringer.

Danmark og Sverige vil forblive engageret i denne vigtige hjælp på energiområdet, og vi håber at udvikle det videre. Vi gør det, fordi vi tror, det tjener vores ambitiøse klimamål, vores europæiske energisikkerhed og – måske allervigtigst – fordi det hjælper vores østlige naboer til frit at vælge retningen for deres samfund uden at blive vist vej under pres. 

Write html text here