Spring til indhold

Verden set fra Danmark

Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014

Det talte ord gælder

Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere.

Tak for invitationen. Jeg håber, at det her bliver starten på en tradition med en årlig tale om status og perspektiver for dansk udenrigspolitik.

Man skal passe på med løfter i politik, men jeg lover gerne at komme tilbage næste år og året efter og året efter igen - og jeg vil arbejde hårdt på, at det bliver som taler, ikke som tilhører…

***

Det er jo næsten umuligt at åbne munden som udenrigsminister i disse uger uden at tale om Ukraine. Men tillad mig i dag at starte et lidt andet sted og med et lidt bredere og mere strategisk perspektiv. Et perspektiv, som jeg allerede nu kan afsløre vil føre til den konklusion, at dansk udenrigspolitik i de kommende år bør fokusere på følgende fire områder:

• Danmark skal være så tæt på kernen i EU som muligt
• Danmark skal sikre et stærkt Rigsfællesskab i et nyt Arktis
• Danmark skal bidrage aktivt til fred og stabilitet og modgå internationale kriser.
• Og Danmark skal påvirke de nye vækstøkonomier med vores specialer

Mine damer og herrer. Hvis vi kaster et blik ud af vinduet på den verden vi oplever lige nu, må vi først og fremmest konstatere, at der er tale om en verden i bevægelse, og at den bevæger sig hurtigere end nogensinde før. På få år har globaliseringen og den teknologiske udvikling ændret vores verden markant. For bare 25 år siden stod Muren stadig og ingen af os havde en mailkonto eller været på internettet.

I dag kan mange af os knap huske den kolde krig, internettet er en bærende søjle i samfundsudviklingen, og den globale middelklasse er vokset massivt. Der er kommet to milliarder flere mennesker og cirka en milliard er løftet ud af fattigdom som middelklasse og har fået deres første bil, bolig og bøf. På bare 25 år.

Det er en fantastisk bedrift, men jo også en udvikling der har skabt udfordringer, ikke mindst for klimaet og trækket på vores ressourcer. Det har været en vild udvikling – men ikke hvis vi ser på det, der ligger foran os. Over de næste 20 år vil verdensøkonomien blive fordoblet, og den globale middelklasse vil vokse med 3 milliarder nye medlemmer.  Det der har taget tusind år at skabe af produktion, forbrug og velfærd vil blive fordoblet på bare 20 år.

Langt den største del af denne vækst vil ske udenfor EU. Nye magtcentre og økonomier vil buldre frem og det er en udvikling, der vil skabe udfordringer – også geopolitisk for Europa, pres på klimaet og vores ressourcer, desperation for de mange, der ikke rider med på bølgen, samt grænseover-skridende problemer og trusler.
Men det er også en udvikling, der vil skabe uanede muligheder. Vi får en helt ny verden om en generation, og dansk udenrigspolitik må handle om at begrænse udfordringerne og udnytte potentialerne i denne nye verden.

For at gøre det, skal vi gøre vores mål og midler klare og tænke nyt i for-hold til, hvordan vi fremmer vores interesser. Vi skal prioritere og fokusere. Men vi skal også fastholde et aktivt engagement i konstanterne i dansk udenrigspolitik – samarbejdet med de nordiske lande, engagementet i EU, FN, NATO og de øvrige multilaterale fora, samt det tætte transatlantiske samarbejde med USA for at nævne nogle af de vigtigste. 


***

Målet med dansk udenrigspolitik er helt grundlæggende at fremme danske interesser. Det gælder sikkerhedspolitiske, europapolitiske, handelspoliti-ske, økonomiske og udviklingspolitiske. Det gælder også danske virksomheders interesser og danske borgeres interesser ude i verden.

Lad mig på den baggrund forsøge at opstille tre brede mål for de kommende års danske udenrigspolitik:

For det første: Vores udenrigspolitik skal fremme en sikker og tryg verden. Det giver befolkningerne rundt omkring et bedre liv, og det giver et mindre pres på Europa og Danmark. Et hovedmål for Danmark er at gøre verden sikrere. Det skal vi arbejde på bilateralt, gennem multilaterale organisationer som EU, FN og NATO, samt i vores nordiske, europæiske og transatlantiske alliancer. Vi skal også gøre verden tryggere gennem at arbejde for fred, stabilitet, menneskerettigheder og respekt for de aftalte globale spilleregler. Desuden skal vi sikre, at de næste 20 års vækst skal være helt anderledes ressourceeffektiv og klimavenlig. Det er også sikkerheds-politik og et ”must” for dansk udenrigspolitik.

For det andet: Vores udenrigspolitik skal fremme grundlæggende danske værdier som demokrati, rettigheder og retsorden. Det er og vil altid være en ledetråd. Det skal vi gøre ved aktivt at opbygge og understøtte en multi-lateral verdens- og retsorden, beskytte individer mod krænkelser af deres rettigheder, samt ved at bekæmpe fattigdom. Danmarks fremragende udviklingspolitik spiller en afgørende rolle her. Desuden må vi - i en verden hvor vores værdier i stigende grad er under pres - altid overveje, hvordan vi bedst kæmper for dem. Det er oftere ved praktisk samarbejde og påvirkning end ved at stå og råbe i en megafon.

For det tredje: Vores udenrigspolitik skal fremme danske økonomiske interesser i den nye verdensorden. For en lille åben økonomi som vores er eksport, innovation og aktiv deltagelse i den globale økonomi en forudsætning for at kunne bevare vores velfærd og et højt velstandsniveau. Og økonomisk diplomati er en væsentlig udenrigspolitisk opgave. 

Disse tre mål kunne man måske også have stillet op for 30 eller 50 år siden. Men i den nye verdensorden stiller arbejdet for de tre mål nye krav til vores udenrigspolitiske instrumenter. Det stiller også krav om, at vi fokuserer vores indsats. Danmark kan eller skal ikke være alle steder. Til gengæld skal vi gøre en indsats og sætte vores klare fingeraftryk, der hvor vi kan, hvor vi har interesser, og hvor vi har en særlig ekspertise.

***

For at gøre det vil jeg som nævnt foreslå, at de kommende års udenrigspolitik fokuserer på fire områder:

• Danmark skal være så tæt på kernen i EU som muligt
• Danmark skal sikre et stærkt Rigsfællesskab i et nyt Arktis
• Danmark skal bidrage aktivt til fred og stabilitet og modgå internationale kriser.
• Og Danmark skal påvirke de nye vækstøkonomier med vores specialer

Lad mig starte med EU og Europa. Her er det der optager os allermest i øjeblikket naturligvis Ukraine.

Inden jeg går i dybden med det, vil jeg gerne dele en lille historie med netop jer. For er der en ting, vi deler her i salen, så er det ønsket om, at det udenrigspolitiske er mere fremtrædende og nærværende for endnu flere danskere: Min særlige rådgiver talte med en af TV-avisens værter forleden, der kunne fortælle, at indslagene fra Ukraine er de første udenrigspolitiske indslag i tv-nyhedsudsendelser i meget lang tid, hvor seertallene ikke falder markant under indslaget, fordi folk zapper væk. Ja, der har sågar været nyhedshistorier om Ukraine, der kunne trække flere seere i søndags-tv-avisen end den foregående DR-familie-tv-serie.

Danskerne er meget engagerede i det, der foregår i Ukraine. Og det forstår jeg godt, for det tager kun to timer at flyve fra Kastrup til Kiev. Jeg havde bestemt helst været krisen foruden. Men jeg tror – måske naivt i disse børnechecktider - at danskernes interesse for Ukraine-krisen er et tegn på, at flere og flere forstår, hvor tæt på os konflikterne kan komme – og hvor af-gørende en rolle EU og dermed vi spiller i denne konflikt.

Da Muren faldt troede vi, at vi nu var på vej ind i en periode i Europas historie uden krig, blodsudgydelser og menneskelige rædsler. Balkan-krigene modbeviste hurtigt dette. Vi lærte, blev klogere og udviklede vores europæiske værktøjskasse. Vi udvidede mod øst og lavede partnerskaber - også med Rusland.

Ukraines kamp for selvbestemmelse og Ruslands uacceptable fremfærd har været et nyt wake-up call for EU, Europa og europæisk sikkerhedspolitik. Krisen medfører, at vi må overveje, hvordan vi fremover skal forholde os til både vores strategiske partnere og østlige naboer. Det er åbenlyst, at krisen stiller en række centrale spørgsmål ved sikkerheden i vores nærområde, som vi bliver nødt til at forholde sig til.

For en måned stod jeg sammen med Carl Bildt på Maidan-pladsen i Kiev. Og der forstår man – meget direkte – relevansen af og ønsket om et stærkt europæisk fællesskab. Blomster-alterne for de døde er prydet med lys og børnetegner og ukrainske flag, men også ofte med EU-flag.

Det er mennesker lige ved vores grænser, der kæmper for de værdier og goder, som vi i EU kender og tager for givet: Et Europa, hvor frihed og velstand går hånd i hånd. Deres drømme handler ikke kun om at opnå grundlæggende frihedsrettigheder, men også om at få et job, bedre livsbe-tingelser, økonomisk fremgang og lige adgang til uddannelser. Det er i min optik et udenrigspolitisk imperativ, at vi skal understøtte deres kamp for frihed og demokrati politisk og økonomisk. Det har vi gjort i de seneste måneder, og det fortsætter vi med.

Det handler ikke om at stå sammen imod Rusland, men sammen om vores værdier, for Ukraine og Ukraines befolkning, for modernisering og reform, for international ret og for fred og stabilitet i Europa. EU har reageret hur-tigt og klogt på krisen og står nu mere samlet. Der har samtidig været et tæt samarbejde mellem EU og USA om vores reaktion på krisen. Og vi har også arbejdet tæt sammen i regi af NATO.

Danmark har ført en meget aktiv politik med både en fast hånd med for-dømmelse og sanktioner over for Rusland. Men også med en udstrakt hånd og tilbud, om at genoptage dialogen og samarbejdet, hvis Rusland stopper krænkelserne af ukrainsk og international ret. Vi har ført politikken gennem EU, NATO, OSCE og andre fora. Vi har været hurtigt ude med klare budskaber og arbejdet for målrettede sanktioner. Vi har sendt observatører afsted gennem OSCE og tilbudt jagerfly til Baltikum gennem NATO for at udvise solidaritet med de medlemmer, der er mest påvirkede af krisen. Vi lever op til vores forpligtelser i nærområdet og vi styrker vores bilaterale Naboskabs-støtte med fokus på frie valg, retssektor og bedre forhold for NGO’er. Og vi er klar til at støtte Ukraine med at blive mindre afhængig af russisk energi.

Alle disse indsatser har været vigtige. Og for mig er der ingen tvivl om, at EU har spillet og spiller den vigtigste rolle. Og dette bringer mig til mit første fokusområde – EU. Danmark formulerer vores udenrigspolitik nati-onalt og ud fra danske interesser. Men en meget stor del af den udøver vi sammen med og gennem EU.

Denne tendens vil blive styrket. Og hvis Danmark skal have en chance for at få indflydelse i den nye verden med nye og store magtcentre, kan det bedst ske ved at EU taler med én stemme. 

Regeringens klare vision er derfor, at vi skal være så tæt på kernen i EU, som vores forbehold tillader det. Vi skal bytte illusionsnummeret om formel selvbestemmelse ud med den reelle mulighed for medbestemmelse.

At være tæt på kernen handler om at påvirke EU’s stemme i verden, men det handler også om at få indflydelse på de beslutninger, som uundgåeligt påvirker danske borgere og virksomheder. Det handler om, at Danmark skal blive ved med at spille en aktiv rolle på de områder, som vi prioriterer og hvor vi har noget at byde på: Det indre marked, finansiel regulering, vores velfærdsmodel, grøn omstilling og den fælles udenrigspolitik. For eksempel lykkedes det efter en ihærdig dansk indsats at få resultater på klima- og energipolitikken på EU-topmødet i sidste måned, som var mere ambitiøse end der var lagt op til.

Jeg vil ikke her gå mere i dybden med EU. Men nøjes med at sige, at når vi er på den anden side af den vigtige patentafstemning og fornyelsen af EU’s institutioner, som er mine umiddelbare europapolitiske prioriteter i den kommende tid, så skal Danmark levere et solidt indspil til, hvad det er for et EU, vi skal udvikle de kommende år, og hvad EU skal prioritere under den nye Kommission.

Arktis er et andet af vores nærområder, som ligger mig meget på sinde, og som også vil opleve store forandringer de kommende 20 år. Arktis er i stigende grad skueplads for globale politiske og økonomiske kræfter. Og den økonomiske udvikling og klimaforandringerne indebærer nye muligheder – og nye udfordringer for de arktiske folk. Det er i vores interesse at sikre, at udviklingen foregår fredeligt, bæredygtigt og i samarbejde.

Danmark har og skal spille en særlig rolle der – i tæt samarbejde med Grønland og Færøerne. De forskellige dele af Rigsfællesskabet skal under-støtte hinanden i deres politiske og økonomiske mål. Vi skal have fokus på ressourcer og miljø og klima. Men også på økonomisk udvikling, som kommer de arktiske folk til gode. 

Jeg vil gerne være med til at formulere en positiv politisk-økonomisk dagsorden for Danmarks og Rigsfællesskabets arbejde i Arktis de kommende år. Jeg vil også gerne engagere EU mere i den arktiske dagsorden. Og så vil jeg gerne intensivere samarbejdet i Arktisk Råd om konkrete områder indenfor miljø og klima, hvor vi kan fremme beskyttelsesniveauet og samarbejdet. Arktis Råd er også et forum, hvor det er vigtigt at engagere Rusland uanset de konflikter, vi har andre steder.

Et tredje fokusområde for mig er Danmarks bidrag til stabilitet i verdens brændpunkter og til kriseløsning. Danmark har de seneste mange år vundet respekt og international anerkendelse for vores militære, civile, økonomiske og humanitære bidrag i internationale kriser. Vores soldater er blandt verdens dygtigste og mest vellidte. Vores indsatser hviler – for det meste – på en bred politisk forankring. Og så kan vi det, der i disse år efterspørges mere og mere rundt omkring, nemlig sammentænke vores indsatser.

Vi skal prioritere deltagelse i internationale operationer og bidrag til kriser dér, hvor vi kan bruge alle vores værktøjer – militære, politiske, civile, udviklingsmæssige, humanitære og økonomiske. Det kræver mere end bare overvejende militære indsatser at skabe og vinde freden. Og jo før man tænker freden ind, desto større chance er der for at vinde den. Det er det, der er Danmarks ekspertise, og det er det vi skal fokusere på.

Vi skal bidrage i alle regioner. Men selvfølgelig særligt i vores udvidede nærområde – f.eks. Mali, Syrien og på Afrikas Horn. Den ustabilitet der udgår fra disse regioner påvirker direkte Europa og Danmark. Skrøbelige stater og konflikter giver grobund for radikalisering og terrorisme, pirateri, flygtningestrømme, organiseret kriminalitet, overgreb, menneskelig lidelse, undertrykkelse af rettigheder, dårligere klima og manglende økonomiske muligheder. Det rammer også danske interesser og overfor disse trusler skal vi bruge alle instrumenter i værktøjskassen.

Vores indsatser i Mali og Sahel-regionen og Danmarks store bidrag til be-kæmpelse af pirater ud for Afrikas Horn og fortsatte engagement i Somalia er gode eksempler på sådanne sammentænkte indsatser.

Det gælder også vores indsats i Syrien, hvor Danmark står i spidsen for den mission, der skal bringe Assad-regimets kemiske våben ud af landet. Vi giver betydelig humanitær støtte. Og så bidrager vi til en betydelig civil stabiliseringsindsats i de moderate oppositionskontrollerede områder. Fokus er her på støtte til retssektor, politi og levering af basale serviceydelser til den nødstedte befolkning. De danske stabiliseringsindsatser bliver samlet i regeringens nye stabiliseringsprogram for Syrien på 100 millioner kroner, som vil blive lanceret i foråret.

I Afghanistan vil Danmark fortsat yde et stort bidrag. Vi render ikke af pladsen. Landet er i gang med et vigtigt præsidentvalg og skal i langt højere grad end tidligere stå på egne ben. I løbet af de kommende måneder vil vi begynde forhandlingerne om et nyt dansk Afghanistan-program for pe-rioden 2015 – 2017. Det vil også afspejle en markant ny fase, hvor afgha-nerne overtager førersædet, når det gælder landets sikkerhed og udvikling.

Endeligt vil jeg som det fjerde nævne opprioritering af samarbejdet med myndighederne i de nye vækstøkonomier. Handelssamarbejdet med disse lande er væsentligt, men vi skal også blive bedre til at samarbejde politisk. Vi skal engagere os langt mere med de nye magtcentre i verden med afsæt i, at vi er en stormagt når det gælder soft power og kreative løsninger.

De nye vækstøkonomier står overfor en lang række strategiske valg og skal man sige det kort, er det ikke ligegyldigt hvilken vækst de vælger. Vi har en uomtvistelig interesse i at påvirke dem til en vækst, der er mere bæredygtig både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Det vil være en forudsætning for, at vi når vores udenrigspolitiske mål – en sikker og stabil verden, en demokratisk verden og fremme af danske økonomiske interesser.

Danmarks årelange erfaring med at regulere og lovgive os frem til politiske mål inden for sundhed, velfærd, grøn energi, uddannelse og fødevare-produktion har givet os en ekspertise, som mange andre lande gerne vil in-spireres af.  Hvis vi forærer disse erfaringer til de nye vækstøkonomier, vinder vi udenrigspolitisk indflydelse og kan bane vejen for eksport af danske produkter og løsninger, fordi vores virksomheder af samme grund hører til blandt de dygtigste i verden på de selvsamme områder.

Der er allerede mange gode eksempler på myndighedssamarbejde:
- Samarbejdet med Kina vokser både i bredden og i dybden med det strategiske partnerskab fra 2008 som fundament. Det skal vi genbekræfte under det kommende statsbesøg. Et glimrende eksempel på samarbejdet er det dybe samarbejde om formulering af energipolitik, som vi har lanceret med Kina, og som jeg som klima- og energimini-ster var meget involveret i. Det center, som Kina og Danmark samarbejder om, føder i dag direkte ind i den næste kinesiske 5-års plan.
- Det danske 3GF-initiativ hvor vi faciliterer offentligt-privat partnerskab indenfor grøn omstilling.
- Det danske vækstinitiativ i Afrika, Opportunity Africa, hvor vi vil styrke myndighedssamarbejdet mellem Afrika og Norden om grøn og inklusiv vækst.

Det er den type påvirkning og politisk samarbejde, som jeg vil have meget mere af med udvalgte vækstøkonomier, og som vil bidrage aktivt til at nå vores mål. Derudover vil netop en satsning på Danmarks indenrigspolitiske styrker i udenrigspolitikken kunne skabe en ny forankring af udenrigspolitikken i det danske samfund. Vi kan skabe nye alliancer med erhvervsliv, med civilsamfund, med andre aktører – og det er lige det, der er brug for.  


***

Dansk udenrigspolitik trækker lange tråde tilbage i historien. I år flettes mange af disse tråde sammen. For 150 år siden tabte vi slaget om Dybbøl til vores tyske naboer. Det havde vi lært af for 100 år siden, da 1. verdenskrig brød ud, og vi holdt os neutrale. For 25 år siden ændrede vores betingelser i Europa sig fundamentalt, da Muren faldt. Og for 10 år siden kunne vi byde de nye EU-medlemmer fra central- og øst-Europa velkommen efter et langt sejt træk fra blandt andet Danmark.

Alt dette minder os om, at vores samfund, vores hverdag og vores betin-gelser formes af begivenheder udenfor vores grænser. Og at det derfor er i vores interesse at påvirke verden omkring os aktivt. Danmark er en stærk udenrigspolitisk aktør på grund af vores værdier, vores samfundsmodel, vores engagement, vores virksomheder og civilsamfund, samt vores alliancer – de europæiske, nordiske, transatlantiske og så de nye, som vi skal skabe. Det skal vi bruge til at sætte markante danske fingeraftryk ikke mindst i vores nærområde og vores alliancer.

Mit fokus er et Danmark i kernen af Europa, et styrket samarbejdet med vækstøkonomierne, et stærkt engagement i det arktiske, og så de vigtige indsatser, når de internationale kriser brænder på og vi kan bidrage til fred og stabilitet.

Danmark kan noget, og der bliver lyttet til os, når vi er troværdige, når vi taler ud fra vores ekspertiser, når vi fungerer som aktiv og konstruktiv brobygger og kompromis-mager, og når vi kombinerer danske interesser med globalt udsyn. Det er vores soft power, når den er bedst, og den skal vi bruge endnu mere og på nye måder de kommende år. Det er i Danmark og danskernes interesse fordi det er med til at gøre Danmark stærkere, rigere og sikrere. Men det er også i omverdenens interesse, fordi vi kan være med til at sikre, at den nye verden vi vil se om 20 år bliver et endnu mere sikkert, retfærdigt, behageligt og smukt sted at leve.

Tak for ordet.