Spring til indhold

Vi skal fastholde det amerikanske engagement i Europa

Af Anders Samuelsen, udenrigsminister

Det er på en broget sikkerhedspolitisk bagtæppe, at jeg i dag mødes med mine NATO udenrigsministerkollegaer i Bruxelles. Det er kun en uge siden, at russiske tropper skød direkte imod et andet lands militær, da de helt uacceptabelt blokerede for ukrainske flådefaretøjers transit fra én ukrainsk by til en anden. Det er bare det seneste eksempel på en stadig mere aggressiv russisk adfærd over for nabolandene. Det må NATO naturligvis forholde sig til, og det viser med al tydelighed, at det er er så vigtigt som nogensinde, at vi står sammen i alliancen.

Desværre er sammenholdet udfordret. Præsident Trump har med stadigt større kraft gentaget det amerikanske krav om, at alle NATO-lande leverer 2 % af BNP på forsvaret. Jeg er helt enig i, at Europa skal tage et større ansvar og løfte mere - både af hensyn til vores egen sikkerhed og for at fordele byrderne på tværs af Atlanten bedre. Derfor er en styrkelse af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik til gavn for både EU og NATO. Når det er sagt, er det ikke nok kun at se på hvor mange penge, man bruger. Man er også nødt til at se på hvad, man bruger dem til og hvor effektivt, man bruger dem. Men vi må samtidig konstatere, at det ikke er nogen ny kritik – under Obamas præsidentperiode sendte USA det samme budskab. Stilen er en anden, men budskabet nyder bred opbakning i Kongressen. Så der er ingen grund til at tro, at det ikke vil være den amerikanske position i mange år fremover. Derfor må vi også regne med at presset kun vil stige over de kommende år.

Alliancen med USA er hovedhjørnestenen i Danmarks sikkerhedspolitik. Den sikkerhedsparaply, som USA har lagt ud over Europa er grundlaget for vores sikkerhed og frihed. Det ændrer aktuelle meningsforskelle ikke på. 60.000 amerikanske soldater er fortsat udstationeret i Europa. Og USA bruger faktisk under Trumps præsidentperiode flere penge på sin europæiske tilstedeværelse. Vi skal som altid arbejde benhårdt for at holde fast på amerikanerne. Behovet for at stå sammen i Alliancen har vi senest set tydeliggjort med den mangeårige russisk undergravning af INF-traktaten om mellemdistanceraketter, som nu har fået Trump til at bebude, at USA vil trække sig fra traktaten.

Hvordan sikrer vi et fortsat amerikansk engagement i Europa? Først og fremmest må vi vedkende os, at det amerikanske engagement forpligter. Vi skal lytte, når vores allierede beder os om at tage et større sikkerhedspolitisk medansvar. Derfor leverede regeringen også i foråret et substantielt løft til Forsvaret og investerer i en række nye kapaciteter. Samtidig viser vi løbende politisk vilje til at bidrage militært i verdens brændpunkter.

Og derfor engagerer vi os lige nu dybt i diskussionen om, hvordan Europa kan bære en større del af byrderne. Både i NATO og i EU. EU har allerede øget samarbejdet om sikkerhed og forsvar markant. I det nyoprettede forsvarssamarbejde, PESCO, har medlemslandene f.eks. forpligtet sig til i højere grad at investere, udvikle, købe og operere på forsvarsområdet sammen. Det skal gøre de europæiske lande bedre i stand til at løfte flere af Europas sikkerhedsudfordringer på egen hånd. Det er godt for Europa. Desværre betyder forsvarsforbeholdet, at Danmark kun i mindre omfang kan bidrage til det styrkede sikkerheds- og forsvarssamarbejde, selvom vi jo nyder godt af det. Og når det kommer til indsatsen i verdens konfliktområder, står Danmark i den aparte situation, at vi godt kan være med, når NATO eller USA-ledede koalitioner engagerer sig militært imod vores fælles fjender, mens forsvarsforbeholdet forhindrer os i at deltage, når EU sætter ind i den blødere ende af spektret med militære træningsmissioner, som det er tilfældet i f.eks. Mali og Somalia. Det er et problem, idet ustabilitet herfra eksporteres til Europa via irregulær migration og terrorisme. Det er blandt andet også derfor, regeringen har igangsat en udredning om udviklingen i EU’s udenrigs- og forsvarspolitiske søjle og dens betydning for Danmark. Fordi vi skal have udredt konsekvenserne af forsvarsforbeholdet for vores egen sikkerhed. Personligt synes jeg, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes. Men indtil det sker, vil det selvfølgelig blive efterlevet.

To pointer vil stå stærkt, når jeg mødes med mine udenrigsministerkollegaer i dag. Vi har brug for fortsat amerikansk lederskab i verden og for et fortsat stærkt amerikansk engagement i Europa. USA skal også fremover være kernen i dansk sikkerhedspolitik. Men hvis vi skal fastholde USA i Europa, kræver det, at Europa løfter en større del af byrden. Det skal vi tage alvorligt, og det skal vi også fra dansk side bidrage til.