Spring til indhold

Udenrigsministerens indlæg i Altinget (med udviklingsministeren) – Sådan vinder vi freden efter ISIL

Det bliver et langt sejt træk at vinde freden efter ISIL.

I ISIL's tidligere hovedby i Syrien, Raqqa, vurderes omkring 80-90 procent af byen at være lagt i ruiner efter ISILs hærgen, mens tusindvis af miner er gemt overalt.

Og i Irak har ISIL siden oprettelsen af det selvbestaltede kalifat i 2014 fordrevet op mod 5,8 millioner mennesker, hvoraf 3,2 millioner fortsat ikke har kunnet vende hjem.

Her kunne det være let at erklære sejr og trække sig tilbage.

Det må vi ikke gøre. Hvis vi ikke lykkes med at reetablere funktionsdygtige samfund i Irak og skabe muligheder for tilbagevenden i Syrien, kan de militære sejre vise sig at være forgæves.

Så risikerer vi, at der igen skabes grobund for, at ISIL eller andre radikale grupper får fodfæste. Det skal vi forhindre.

Danmark støtter stabilisering
Det er derfor, at Danmark bliver ved med at satse massivt på stabilisering og genopbygning i Irak og Syrien – også efter at ISIL er bekæmpet.

Gennem det regionale stabiliseringsprogram for Syrien og Irak bidrager Danmark med støtte til moderate kræfter i de to lande og til stabiliseringsindsatser i områder, der er blevet befriet fra ISIL.

Senest kunne vi i oktober annoncere et nyt bidrag til UNDP’s facilitet for langsigtet stabilisering i Irak på 135 millioner kroner.

I 2018 forventer UNDP at kunne bidrage til tilbagevenden af op mod 1,8 mio. irakere.

Regeringen planlægger også yderligere dansk støtte til Iraks sikkerhedssektorreformer, forsoning og træning af irakiske politistyrker.

Det gør vi for også at adressere de underliggende politiske problemer, der har været med til at give grobund for ISIL's opståen i Irak.

Vi er nødt til at genskabe tillid til de irakiske myndigheder og imødegå marginalisering af mindretal i Irak.

Derfor støtter vi også premierminister Abadis reform- og inklusionsdagsorden, og vi opfordrer – på linje med øvrige EU-lande – til et fortsat samarbejde mellem den irakiske centralregering og det kurdiske selvstyre.

I Syrien er billedet desværre endnu mere kompliceret – blandt andet fordi der i modsætning til i Irak ikke er en legitim centralregering, vi kan samarbejde med.

Vi skal støtte den syriske civilbefolkning men skal samtidig sikre, at vi ikke – direkte eller indirekte – støtter Assad-regimet eller radikale grupper.

Vi skal skabe tryghed for civile
Danmark har i Syrien blandt andet støttet sikkerhed i de oppositionskontrollerede områder.

Det er ikke et let arbejde, men det er nødvendigt for at sikre stabilitet, så flygtningene på sigt kan vende tilbage og for at der ikke skabes grobund for ekstremisme.

Af de samme grunde har regeringen netop annonceret et nyt bidrag til minerydning i Raqqa.

Fjernelsen af minerne er en forudsætning for, at de mere end 300.000 fordrevne indbyggere kan vende hjem, børn kan komme i skole, og befolkningen kan genopbygge et værdigt liv. 

Situationen på jorden i Syrien er ekstremt vanskelig, og det er ikke uden risiko at støtte stabiliseringsindsatser der.

Men det må ikke holde os tilbage. Vores indsats har blandt andet til formål at modgå radikale gruppers indflydelse og skabe tryghed for den syriske civilbefolkning. Det skal vi blive ved med.

Langsigtet fred og stabilitet i Syrien forudsætter en inklusiv politisk proces og en reel politisk transition, som den syriske befolkning kan støtte op om.

Den proces bliver Danmark ved med at bakke op – både politisk og gennem støtte til FN’s mægler, Staffan de Mistura.

Det er en uhyre svær opgave – men også en nødvendighed, hvis der skal skabes en bæredygtig fred i Syrien.

Egentlig genopbygningsbistand forudsætter en reel politisk overgangsproces. Det er der bred enighed om blandt vores internationale partnere.

Det internationale samfunds fortsatte engagement er vigtigt for at vinde freden og sikre de syriske og irakiske familier et håb om en fremtid, der hvor de oprindeligt kommer fra.

Men det kræver en vedholdende indsats. Den er vi klar til at bidrage til.