Spring til indhold

Udenrigsministerens tale på CBS, den 12. september 2018

 

Det talte ord gælder

Tak for ordet.

Jeg synes, det er fantastisk at se så mange ambitiøse og engagerede unge, som har lysten til at tage en time ud af deres travle hverdag og bruge den sammen med mig.
En time, hvor jeg vil rette fokus mod EU.

Og når det gælder EU – er der vist ingen tvivl om, at der er nok at diskutere!
Vi lever på mange måder i en god tid. Jeres fremtid er lys, der er fuld fart på, og det går godt i Danmark. Og i verden.

Det har den nu afdøde svenske statistiker Hans Rosling skrevet en hel bog om. Den hedder Factfulness. Den vil jeg anbefale jer at læse. Verden er på mange måder blevet et meget bedre sted – også selvom mange tror det modsatte.
Mennesker lever længere. Mennesker lever bedre. Langt færre mennesker er fattige. Langt flere mennesker overlever sygdomme.

Men selvom det overordnet går godt, er det klart, at jeg som udenrigsminister også ser de store udfordringer i verden. Udfordringer, som påvirker os i Danmark og i Europa. Udfordringer, som vi bliver nødt til at forholde os til.

For de internationale magtbalancer forskyder sig i øjeblikket.
Vi ser et mere aggressivt og uforudsigeligt Rusland, som målrettet arbejder på at destabilisere EU, og som er ansvarlig for konflikten i Ukraine, som nu er gået ind i sit femte år.

Vi ser et Kina, som fylder mere økonomisk, og som foretager store strategiske investeringer i Europa. Men også et Kina som ikke altid spiller efter vores spilleregler.
Vi ser konflikter og fattigdom i Afrika og Mellemøsten – som sender millioner af migranter mod Europa. Det skaber et meget stort tryk på Europas grænser.

Vi ser et Tyrkiet som vender ryggen til europæiske værdier. 
Vi ser et USA, der sår tvivl om den amerikanske opbakning til det internationale frihandelssystem og det liberale regelbaserede internationale samarbejde. Det er dårligt nyt. Det vil kun gøre os fattigere.

Samtidig har briterne valgt at træde ud af EU-samarbejdet. Og der er en betydelig risiko for, at der ikke kan opnås en aftale om Storbritanniens udtræden inden udgangen af marts 2019.
Vi står altså over for store udfordringer.

Så er spørgsmålet – hvordan kan vi løse dem? Og hvordan kan vi håndtere dem? 

                                                                               * * *

Selvom vi i Danmark kan meget selv, så er virkeligheden i dag, at utrolig mange emner er grænseoverskridende. Det gælder både muligheder og trusler. Men på den internationale scene er EU den vigtigste udenrigspolitiske platform for Danmark. Og med den globale turbulens, vi er vidne til, er EU kun blevet endnu vigtigere.

Det siger jeg ikke bare, fordi jeg er udenrigsminister for et lille land som Danmark. For det er den samme konklusion, mine kollegaer er nået frem til i Berlin og Paris.
Intet europæisk land kan stå alene i verden. Det er i dansk interesse at sikre et handlekraftigt og samlet EU på den globale scene, der kan komme med konkrete svar på store udfordringer som migration, klimaforandringer og terror. 

Og det er i dansk interesse at sikre en klokkeklar liberal EU-stemme internationalt, der tager kampen for frihandel og værdier – for vi kan ikke regne med, at andre kæmper kampen for os. 
                                                                               * * *

Jeg er interesseret i at høre om, hvor I ønsker, at EU-samarbejdet skal bevæge sig hen? Hvad skal vi fokusere på? Hvilke emner er de vigtigste? Hvad er jeres visioner for Danmark og for EU?

Men lad mig først helt kort ridse min holdning og de vigtigste temaer op. For mig er der tre nøgleord, når det kommer til EU – fred, frihed og frihandel.

Lad mig starte med frihandel. EU er vigtig for Danmark og for dansk økonomi. Et godt eksempel er det indre marked – som i år fylder 25 år. Det er et af de vigtigste daglige instrumenter, vi har skabt i samarbejdet. Det er helt afgørende for en lille åben økonomi som den danske, der lever af at handle med andre lande.

Økonomisk set taler tallene for sig selv:
58 procent af vores eksport går til vores europæiske naboer.
Over 500.000 danske arbejdspladser er direkte knyttet til eksporten til andre EU-medlemsstater.

En dansk familie er i snit blevet 65.000 kroner rigere om året på grund af det indre marked. 
Det indre marked har samtidig gjort det nemmere for det danske erhvervsliv at sælge og markedsføre deres produkter i hele EU. Produkter, der før skulle godkendes enkeltvis i alle medlemslande kan i dag godkendes på én gang.

Ind til for nylig tog både borgere og virksomheder det indre marked for givet. Det har Brexit ændret på. Brexit erindrer os alle om, de store økonomiske fordele ved at være en del af det indre marked. Men også de store problemer som er forbundet med at forlade EU.

Det vil være dyrt og skadeligt for alle – ikke mindst for Storbritannien. Briterne har allerede afsat 3,7 milliarder pund på finanslovene frem til 2020, til alle de nye opgaver som følger af Brexit. For eksempel har briterne ansat 3.000 toldere inden for de sidste 12 måneder. Samtidig er pundet siden Brexit-afstemningen faldet med 20 procent. 

Danmark har en interesse i en aftale, som sikrer et fortsat godt forhold til UK - men også i en aftale, som ikke undergraver det indre marked og udsætter danske virksomheder for unfair konkurrence.

Samtidig er der jo også markeder uden for Europa, hvor danske virksomheder i stigende omfang sælger varer og leverer tjenesteydelser af høj kvalitet. Derfor har vi en stærk interesse i, at EU udvider sit netværk af frihandelsaftaler med andre lande. Og det går heldigvis fremad. Tidligere på året trådte en stor handelsaftale med Canada i kraft, og i juli undertegnede EU og Japan verdens hidtil mest ambitiøse handelsaftale.

Det er gode nyheder for Danmark! Og det er gode nyheder for jer, der for manges vedkommende kommer til at arbejde for – eller selv starte – virksomheder, der netop nyder godt af de muligheder, som EU er med til at skabe.
Danmark er generelt set et godt land at drive virksomhed i, men der er altid plads til forbedring.

Det er vigtigt, at det er attraktivt at prøve kræfter på egen hånd og forfølge drømmen eller bare en god idé.

Jeg ved, at I ”CBS’ere” har mange innovative ideer – og de kan altså virkelig få luft under vingerne, hvis bare I tør springe ud i det. Flere selvstændige og iværksættere betyder flere jobs, mere innovation og større konkurrenceevne. Det vil skabe vækst, velstand og velfærd for Danmark. 

Så tag chancen. Bliv iværksætter. Og når du så er blevet din egen chef, så sørg for at udnytte de muligheder, som det giver, at vi er en del af verdens største indre marked. For det er nu engang sjovere at sælge sine produkter i hele Europa end kun i Danmark – og så er det i øvrigt godt for bundlinjen. 

                                                                               * * *

Men EU er også mere end frihandel. Frihed er en helt central værdi i samarbejdet. Det handler om liberale frihedsværdier. Om demokrati. Om frihedsrettigheder.

Det handler også om fri bevægelighed for arbejdskraft og for studerende. Flere end 100.000 danske studerende har deltaget i EU’s udvekslingsaktiviteter siden 1987. Tænk på, hvor meget viden og inspiration det er. Det skal vi bruge. Bånd på tværs af grænser er godt for jer, og det er godt for Danmark. Heldigvis er der stor opbakning til fri bevægelighed i Danmark. Det skal vi værne om. Vi skal sørge for, at folk flytter for at arbejde – og ikke for at modtage sociale ydelser. Kan vi det, så er fri bevægelighed en win-win. Både for arbejdstagerne og det land, de arbejder i.

Men selvom frihed er en positiv ting, er friheden baseret på tillid.
Den tillid bliver brudt, når medlemsstater som Polen og Ungarn udfordrer Domstolens uafhængighed og et levende civilsamfund. Eller når Rumænien går i en retning der kan underminere rumænske dommeres og anklageres uafhængighed.

Uafhængige domstole er afgørende for tilliden mellem medlemslande og borgere i EU - og for hele det indre markeds funktion. Hvis man investerer store penge i et andet land så er det jo afgørende at have tillid til en fair behandling, hvis der opstår tvister. Alene i Polen er der flere end 500 danske virksomheder som beskæftiger flere end 50.000 medarbejdere.
Det er centralt, at man kan stole på, at domstolene er fri for politisk indflydelse.

                                                                               * * *

EU er også stadig fredens projekt. Det gælder både internt i Europa, hvor lande der traditionelt har ligget i strid og rivalisering i dag samarbejder og handler sammen som aldrig før.

Jeg synes stadig, min første dag i Europa-Parlamentet i 2004 er et godt eksempel: Til højre for mig sad Alessandra Mussolini – barnebarn af den tidligere diktator. Til venstre for mig sad den franske general Philippe Morillon – en berømmet fransk officer for FN under borgerkrigen i Eksjugoslavien. Vidt forskellige holdninger og umuligt at forestille sig den sammensætning blot 60 år før. Men Europa er heldigvis ikke længere en krigsskueplads.

Dette bliver også bekræftet, hver gang jeg og mine europæiske kollegaer forhandler i Bruxelles. Her kan bølgerne godt gå højt. Og det gør de naturligvis, når vi har forskellige interesser. Som når vi kæmper om EU-midler eller indretningen af lovgivning. Men selvom vi er uenige, foregår møderne alligevel med dialog og forhandling.

Det spiller en stor rolle, at vi i dag i EU samarbejder så tæt og på så mange områder. Vi er afhængige af hinanden. Vi er knyttet tæt sammen økonomisk og kulturelt. Det er i sig selv med til at skabe fred. Og den fred og stabilitet skal vi sprede i vores nærområder. Det er regioner, der retter blikket mod EU, når de søger fred og stabilitet.

Det gælder også, når det kommer til vores rolle i verden. Hver for sig er vi 28 relativt små stater. Samlet er vi en reel magtfaktor i international politik – og i øvrigt verdens største indre marked. Økonomi, viden og værdier betyder noget på globalt plan. Derfor skal EU indfri sit potentiale som det, jeg kalder en ”supermagt plus”: En supermagt, der bruger hele værktøjskassen til at fremme stabilitet og økonomisk udvikling i skrøbelige dele af verden – ikke mindst i vores nærområde.

Det er vigtigt, at vi som EU står sammen over for et land som Rusland, der bryder international lov og udfordrer det internationale samarbejde. Ruslands ulovlige annektering af Krim og destabilisering af det østlige Ukraine, cyber-angreb, påvirkningskampagner og indblanding i vores demokratiske processer, er alle udfordringer, som kræver at EU står sammen.

Men også Ruslands mange forsøg på at splitte EU viser tydeligt et behov for at EU står stærkt sammen. For Præsident Putin ville elske, hvis han kunne spille EU-lande ud mod hinanden. Men når hele EU står sammen er magtbalancen en anden.

Vi har bevaret EU-enigheden om Rusland-politikken. Se bare på sanktionerne mod Rusland. Over 30 gange har 28 lande sammen besluttet at styrke eller forlænge sanktionerne. Det er alene en bedrift at vi har bevaret enigheden. Men EU-enigheden kommer ikke af sig selv og den kræver et vedholdende engagement. 

                                                                               * * *

Nu har jeg sagt meget positivt om EU. Det har jeg sagt, fordi jeg mener det. Men det skal ikke alt sammen blive skåltaler. Der er altid ting vi kan forbedre.
EU har alt for ofte gabt over for meget.

Derfor ønsker vi i regeringen at reformere EU indefra. Vi har set de første fremskridt. I de seneste fire år har Kommissionen markant nedbragt antallet af fremsatte forslag. Men vi skal videre. Vi skal have et slankere og mere effektivt EU. Et EU som koncentrerer sig om kerneopgaverne. Især frihandel, gode rammer for virksomheder og håndtering af migrationen.

Men EU skal holde sig fra at lave regler dér, hvor vi i Danmark bedre kan opnå de samme mål. Hvorfor skal beslutninger om hvor meget barsel mænd skal have, træffes i EU? Der er EU gået for vidt, og det skal vi sige højt og klart.

Vi som politikere har et stort ansvar for at vurdere, om – og hvor meget - et politikområde bør reguleres nationalt eller på EU-plan. Men vi har i høj grad også brug for indspil. Fra jer som studerende og borgere. Det er vigtigt, at vi i fællesskab stiller spørgsmålet: Hvor skal EU fokusere sin forretning? Hvad er kerneproduktet?
På den måde fokuserer vi EU’s kræfter på det, der var meningen, og det, der er vigtig for os alle sammen. 

                                                                               * * *

Det er min opgave – sammen med mine kollegaer i regeringen – at arbejde videre med den dagsorden. Vi skal skabe de bedste rammer for fremtidens Danmark. Og i fremtidens Danmark er det jer unge, der kommer til at spille en nøglerolle. Og med alle de muligheder som det indre marked giver jer har I nærmest en pligt til at udnytte det.

Jer, der sidder her i dag, har en mulighed for at ændre verden. I skal påvirke, råbe op, tænke nyt, tage ansvar - og få alle jeres bekendtskaber til at gøre det samme. For de store positive forandringer, vi har set i verden de sidste 50 år, kommer ikke af sig selv. De kommer ved, at vi sammen arbejder for at gøre verden til et bedre sted.

Men det er klart, at I skal føle jer hørt. Vi skal lytte til jer. Dansk Ungdoms Fællesråds seneste undersøgelse viser, at kun 27 procent af unge danskere mellem 18 og 30 år mener, at deres holdninger til EU er værd at lytte til. Det er alt for få. Særligt fordi otte ud af ti danskere generelt føler deres stemme bliver hørt i EU.

Jeg tror, vi skal fokusere endnu mere på at diskutere de hverdagsemner, som I støder på, når I uddanner jer, arbejder, når I rejser, og kommunikerer med andre europæiske unge. I skal turde tage ansvar for Danmarks interesser og engagere jer.
Så brug jeres viden og få jeres innovative ideer frem – start en virksomhed, udfordre jer selv. Skab en forandring i Danmark, i Europa og i verden.

Tak for ordet. Jeg ser frem til jeres spørgsmål.