Spring til indhold

Vi skal samarbejde for at skabe en bedre verden

Verden af i dag er grundlæggende bedre end den af i går. Antallet af personer, der lever i ekstrem fattigdom er faldende. Personer, der får uddannelse er steget. Og levealderen stiger.

Det er gode nyheder – og store fremskridt, der til tider kan fortabe sig i hverdagens nyheds-trummerum.

 

Og det er ikke uden grund, for sandheden er, at der selvfølgelig også er store udfordringer. Lande, der agerer aggressivt på fremmede territorier, bryder med menneskerettighederne. Der er store udfordringer med migration. De verdensomspændende organisationer, som Danmark også er en del af, er sat under et pres, der ikke er set i nyere tid.

 

Det er udfordringer, som jeg er overbevist om, at vi kan løse. Men det kræver, at vi arbejder sammen mod det onde – og at vi også arbejder sammen for det gode. Det er afgørende, hvis verden skal fortsætte med at bevæge sig i den rigtige retning.

På diplomatsprog kaldes det multilateralt samarbejde, når vi er mange lande, der går sammen og drøfter løsninger på store udfordringer. Selvom vi ikke altid er enige, så ender vi ofte med kompromiser, som vi i fællesskab forpligter os til.

Det er godt for verden – men især er det godt for et lille land som Danmark.

At den liberale regelbaserede internationale orden er udfordret og at vi har behov for at samarbejde, var også hovedpointen i den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske strategi, som jeg præsenterede i torsdags.

Lad mig her ridse nogle af udfordringerne op.

For det første, bliver de internationale spilleregler i stigende grad udfordret. Det har vi for eksempel set, ved at russerne har udført cyberangreb på flere vestlige lande. Samtidig har russerne også udført det første giftgasangreb på europæisk jord siden anden verdenskrig, da de forsøgte at likvidere to personer i Salisbury i England. Det er åbenlyse og opsigtsvækkende krænkelser af de internationale spilleregler.

Det skal vi reagere på i fællesskab. Og det gør vi også. Eksempelvis gik Danmark sammen med en række lande og udviste russiske diplomater. Et usædvanligt træk, der understregede, at vi ikke vil finde os i russernes ageren.

Men russerne er ikke de eneste, der krænker og overtræder de internationale spilleregler.

Mest opsigtsvækkende i Danmark har chefen for PET fremlagt hvordan den iranske efterretningstjeneste har forsøgt at likvidere herboende iranere.

En fuldstændig uacceptabel adfærd. Og en krænkelse af vores suverænitet.

Vi skal sige klart fra og reagere skarpt, når vores lands suverænitet og frihed bliver krænket.

Og det gør vi også. Både fra dansk side og i fællesskab med vores allierede i både EU og resten af verden.

For hvis vi vender den anden kind til, når vi ser vores nationale suverænitet blive krænket, så risikerer vi, at ende i en ond spiral, der langsomt fortrænger friheden og sikkerheden, som vi vægter så højt.

Jeg tror på, at den skarpeste reaktion, vi kan komme med, er i samarbejde med EU og vores øvrige allierede. Andre sager har tidligere vist os, at der for alvor kommer skub i sagerne, når vi er mange lande, der går sammen i fordømmelse og reaktion.

Derfor er det også mit mål, at vi kan samle en bred kreds af lande, så vi sammen kan sige fra over for Iran. Danmark så også gerne, at EU sætter ind med sanktioner, der rammer den kreds af personer, der står bag den slags adfærd.

Det bliver ikke let - men jeg håber på, at vi sammen med vores partnere kan skabe opbakning til vores linje.

For det andet er handelspolitikken også en kampplads i disse år.

Historien har vist os, at samhandel og frihandel giver mere fred og større muligheder for fremtiden.

Derfor er det også godt, at EU fortsætter med at lave frihandelsaftaler med lande verden over. Senest med Japan og Canada. Det spor skal vi arbejde videre i, for det er godt for alle parter, når vi kan fjerne hindringer og toldmure.

Men fra andre sider er frihandlen presset af mere protektionistiske strømninger.

Eksempelvis har USA besluttet at lægge told på en række varer – herunder stål og aluminium fra EU. Det rammer ikke i første omgang Danmark hårdt, men risikoen er, at det breder sig til andre områder, og betyder en generel nedgang i samhandlen. Det vil gøre os fattigere på begge sider af Atlanten. Og de, der har svært ved at få budgettet til at hænge sammen bliver hårdest ramt, når frihandlen bliver begrænset, protektionismen tager over og varerne bliver dyrere.

Det skal vi undgå og begrænse så godt vi kan, for vi ender alle med at tabe i det spil.

Samtidig må vi også se på Kina og andre store vækstøkonomiers handelspraksis i det internationale frihandelssystem. Kina har på mange måder har haft en unfair handelspraksis, f.eks. når det kommer til den udstrakte brug af subsidier til kinesiske statsejede virksomheder og en WTO-status som udviklingsland, der ikke længere modsvarer deres økonomiske status, for at opnå handelsmæssige fordele. Det skal EU tage fat i sammen med USA i rammen af WTO.

For det tredje er det transatlantiske samarbejde udfordret. Men det er vigtigt, at Danmark arbejder aktivt for at holde USA sammen med EU og de internationale institutioner, som vi har bygget vores sikkerhed op omkring.

EU er vores vigtigste udenrigspolitiske platform. Derfor er jeg også varm tilhænger af, at EU i øjeblikket øger samarbejdet om sikkerhed og forsvar. Danmark står uden for store dele af det samarbejde på grund af forsvarsforbeholdet, men vi skal være med, hvor vi kan.

Men EU kan ikke erstatte den sikkerhedspolitiske alliance på tværs af Atlanten – og derfor har vi en særlig opgave i at holde USA engageret, også når der er signaler fra Washington, der går i den anden retning. Vores forhold til USA stikker meget dybere end de uenigheder, vi i øjeblikket har. USA er vores sikkerhedsgarant. Og uanset hvor skuffet vi kan være over beslutninger om enkeltsager, er USA’s globale lederskab centralt for at opretholde et internationalt samarbejde i tråd med danske interesser og værdier.

Men det går også den anden vej. Og derfor har Danmark også forpligtet sig til at øge sine militære udgifter. Det har vi gjort med forsvarsforliget. Men i de kommende år kan vi nok forvente, at USA vil fortsætte presset på os europæere for at yde deres bidrag til vores fælles sikkerhed.

For det fjerde skal vi arbejde hårdt for at sikre Danmarks interesser, når briterne forlader EU. Danmarks erhvervsliv har meget på spil i Brexit-forhandlingerne. Selvom jeg er ærgerlig over Brexit, så respekterer jeg naturligvis briternes valg. Og samtidig glæder jeg mig over, at der nu er en aftale på forhandlerniveau, der forhåbentlig kan sikre en god og fornuftig ovegang, selvom processen stadig er lang.

Men Brexit betyder også, at Danmark mister en nær allieret i EU-samarbejdet. Derfor har jeg haft møder med mange kolleger for at gøde jorden for tættere samarbejde med andre partnere.

 

Som du kan læse, så er der nok at tage fat på. Men, som jeg skrev i starten, så skal vi huske, at verden grundlæggende bliver et bedre sted for hver dag, der går.

Det er mit udgangspunkt, selvom der er udfordringer, der skal løses på vejen.