Spring til indhold

Gode råd til rejsende

Vær godt forberedt og få større sikkerhed på rejsen.

  • Sæt dig godt ind i dine forsikringsbetingelser – også når det gælder korte rejser i Europa. Læs mere på vores side om rejseforsikringer, for at se, hvorfor det kan være vigtigt at tegne en privat rejseforsikring uanset, hvor du skal rejse hen.
  • Er der mulighed for krisepsykologisk bistand?
  • Er udgifter til hjemrejse mv. omfattet, hvis du må afbryde din rejse?
  • Dækker den kun dig selv eller er dine medrejsende også dækket?
  • Medbring altid kontaktoplysninger på dit forsikringsselskab og den alarmcentral, som dit forsikringsselskab benytter. Kod de relevante telefonnumre ind i din mobiltelefon.

        Du kan kontakte dit forsikringsselskabs alarmcentral på:
  • SOS International: +45 7010 5050
  • Europæiske: +45 7010 9030
  • Falck Global Assistance: +45 7025 0405
  • Gouda: +45 3315 6060
  • Bupa Global: +45 70 23 24 60
  • Hent Udenrigsministeriets app Rejseklar og tilmeld dig Danskerlisten for det land, du skal til eller rejser i.

  • Følg Udenrigsministeriets Borgerservice på Facebook. Her lægger vi information ud, hvis der er en særlig situation i et bestemt land, som vi gerne vil orientere danske rejsende om. På den måde kan du holde dig opdateret før og under rejsen.

  • Hold dine pårørende orienteret om hvor du er og hvordan du har det - især i en krisesituation. Så undgår de at blive unødvendigt bekymrede for dig.

  • Vær altid opmærksom på dine ting og dine omgivelser og vær forsigtig på steder, hvor mange mennesker samles, f.eks. i offentlig transport.

  • I tilfælde af en krisesituation:
    • Hold dig orienteret om situationen via lokale medier eller BBC og CCN, hvis du ikke taler lokalsproget.
    • Følg altid myndighedernes anbefalinger.
    • Er du i tvivl om situationen i lokalområdet, så spørg de lokale, der hvor du opholder dig.
  • Hvis du har brug for hjælp, så ring til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 på tlf.:  +45 3392 1112 eller send en mail på bbb@um.dk.