Spring til indhold

Internationalt samarbejde

Fælles beredskabsplanlægning og gensidig repræsentation er blandt de tiltag, som er vedtaget for at udvikle samarbejdet i de nordiske lande. Ligeledes er der i EU-regi vedtaget en række retningslinjer for samarbejdet om at yde bistand til EU’s borgere i udlandet. Der er enighed om at styrke EU’s handlingsevne i krisesituationer og  forbedre de eksisterende samarbejdsinstrumenter.

 
""
EU lande og de nordiske lande samarbejder i krisesituationer.
 
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Nordisk samarbejde

Fælles beredskabsplanlægning og gensidig repræsentation er blandt de tiltag, som er taget i brug for at udvikle samarbejdet.

På det nordiske udenrigsministermøde på Bornholm den 26. august 2005 vedtog udenrigsministrene en ’tiltagspakke’, der konkretiserer og effektiviserer det nordiske samarbejde om krisehåndtering. Målet med pakken er at udstyre de nordiske ambassader og hovedstæder med et sæt praktisk anvendelige redskaber, der kan medvirke til at forbedre bistanden til nordiske borgere i en krisesituation.

De nordiske hovedstæder har konkretiseret og effektiviseret det nordiske samarbejde om krisehåndtering. Informationsudveksling er intensiveret og kontaktnetværkene er udbygget. Der afholdes endvidere fælles krisestyringsøvelser.

De nordiske ambassader yder bistand til statsborgere fra de andre nordiske lande, hvis dette land ikke har nogen ambassade eller konsulat i det pågældende land.

Samarbejdet videreudvikles gennem etablering af en arbejdsdeling blandt de nordiske repræsentationer i udlandet. Der indgås aftaler, således at nordiske borgere - uanset at ens eget land ikke har en ambassade på stedet - vil være omfattet af et kriseberedskab i det pågældende land.

Ambassaderne indarbejder derudover fællesnordisk samarbejde i deres kriseberedskabsplaner og overvejer mulighederne for fælles krisestyring. Blandt samarbejdsmulighederne er f.eks. fælles krisestyringscentre, fælles evakueringsplaner og fælles øvelser.

EU samarbejdet

Der er i EU-regi vedtaget en række retningslinjer for samarbejdet om at yde bistand til EU’s borgere i udlandet

Der samarbejdes i EU-regi på en lang række konsulære områder for at yde en bedre assistance til EU´s borgere i udlandet. Danskere kan f.eks. få hjælp på alle de andre EU-landes ambassader i et land, hvor Danmark ikke har ambassade.

Danske ambassader i udlandet samarbejder også med EU partnere om kriseberedskabsplanlægning og iværksættelse. EU-samarbejde om bl.a. hjemtransport i krisesituationer, har været velfungerende og til stor nytte for danske borgere. 

Der er vedtaget en række retningslinjer for EU-samarbejdet om krisehåndtering, som omfatter bl.a. koordinering af beredskabsplanlægning, etablering af kommunikationsnetværk, informationsudveksling, koordinering af evakueringsplaner og fælles konsulær træning.

Informationsudveksling er et vigtigt område, hvor styrket samarbejde mellem EU-landene konkret kan bidrage til forbedret krisehåndtering. Danmark fokuserer på udbygning og vedligeholdelse af internationale kontaktnetværk, så der er gode vilkår for informationsudveksling i forbindelse med kriser.

Vidensdeling i EU-regi er ligeledes et vigtigt samarbejdsområde, der kan fremme kapaciteten til krisehåndtering. Sådanne aktiviteter medvirker til, at der drages nytte af hinandens erfaringer, og at samarbejdet forbedres både mellem hovedstæderne og blandt ambassaderne

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind