Spring til indhold

Hvad betyder de farvede bjælker i rejsevejledningerne?

Øverst i alle vore rejsevejledninger har vi med farvede bjælker illustreret sikkerhedsniveauet i det pågældende land.

Vi illustrerer sikkerhedsniveauet ved at bruge fire farver: grøn, gul, orange og rød.

Hvis dit rejsemål er grønt, opfordrer vi dig til at bruge din sunde fornuft og være opmærksom på samme måde, som du ville være det i Danmark.

Hvis dit rejsemål er gult, skal du være opmærksom på din personlige sikkerhed og huske at holde dig opdateret.

Hvis dit rejsemål er orange, bør du genoverveje, da vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser, da risiciene forbundet med rejser til disse steder er alvorlige.

Hvis dit rejsemål er rødt, bør du genoverveje, da vi fraråder alle rejser til dette rejsemål. Hvis du alligevel tager afsted, opfordrer vi dig til at søge professionel sikkerhedsrådgivning.

Et land kan have flere farver, da sikkerhedssituationen i et land kan variere betydeligt fra et område til et andet.

 Farvebjælker

Din rejse, din beslutning

Vores rejsevejledninger er kun vejledende. Det er altid din egen beslutning og dit ansvar, hvor du vil rejse hen.

Rejsevejledninger og afbestillingsregler

Mange rejseselskaber henviser til vores rejsevejledninger i forbindelse med afbestilling af en rejse til et land, hvor der er opstået uroligheder, naturkatastrofer eller lignende. Det er rejseselskabernes egen afgørelse, hvordan vore rejsevejledninger anvendes.