Spring til indhold

Repræsentationsaftaler

I en række lande hvor Danmark ikke selv har en viseringsberettiget repræsentation, kan der indgås en repræsentationsaftale med et andet Schengen-land. Det betyder, at der vil kunne indgives ansøgning om visum hos det pågældende Schengen-land med Danmark som destination. Repræsentationsaftaler omfatter normalt kun visumansøgninger. På visse norske ambassader kan der også indgives ansøgning om opholds- og/eller arbejdstilladelse.

Der er følgende to former for repræsentationsaftaler:

  • Aftaler, hvor ansøgningerne i tvivlstilfælde skal forelægges Udlændingestyrelsen til afgørelse. Er der ikke tvivl og opfylder ansøgeren betingelserne for opnåelse af visum, vil det pågældende Schengen-land udstede visum på Danmarks vegne.
  • Aftaler, hvor det Schengen-land, der repræsenterer Danmark, også kan give afslag, såfremt betingelserne for udstedelse af visum ikke findes at være til stede. Gives der afslag, skal der gives klagevejledning, hvoraf bl.a. vil fremgå, hvortil en klage skal sendes dvs. til den relevante myndighed i det land, som har givet afslaget.

En repræsentationsaftale skal betragtes som et tilbud til ansøgerne i de lande, hvor Danmark ikke selv har en viseringsberettiget repræsentation og det udelukker derfor ikke, at der kan søges via en dansk viseringsberettiget repræsentation, såfremt man ønsker, at Danmark skal behandle ansøgningen. Et afslag fra et andet Schengen-land medfører ikke automatisk, at også Udlændingestyrelsen vil give afslag.

Listen over indleveringsteder vedr. visum og opholdsansøgninger samt repræsentationsaftaler findes kun på engelsk. For at se listen skal du klikke her.

 

Øvrige oplysninger:

Justitsministeriet har suspenderet repræsentationsaftalerne med Tyskland og Finland, jfr. pressemeddelelse af 09.09.2011

Fransk opsigelse af samtlige repræsentationsaftaler med Danmark pr. 31.12.2011

Vigtig information til visumansøgere: Finland genoptager visumudstedelsen til Danmark i Lima, Tunis og Windhoek den 16. april 2012